Vin Diesel har skrevet en rolle til Cristiano Ronaldo i ny ‘Fast & Furious’-film

Vin Diesel har skrevet en rolle til Cristiano Ronaldo i ny ‘Fast & Furious’-film
Vin Diesel i 'Fast Five'. (Foto: PR)

Man vil angiveligt blive mødt af noget af en speciel cameo, når den kommende og sidste ‘Fast and the Furious’-film, ‘Fast X: Part 2’, rammer lærredet i 2027.

Vin Diesel har nemlig delt et billede på sin Instagram af ham selv og superstjernen Cristiano Ronaldo med ordene: »Alle spurgte, om han ville være en del af Fast-mytologien … jeg kan fortælle jer, at han er the real deal. Vi skrev en rolle til ham«.

Cristiano Ronaldo skal altså være med i, hvad der angiveligt bliver den sidste film i det populære actionfranchise. Det melder Variety.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der vides meget lidt om Ronaldos rolle i filmen, mens fodboldspilleren også selv mangler at bekræfte nyheden.

Foruden en mulig cameo til Cristiano Ronaldo består den pakkede rolleliste af Jason Momoa, Jason Statham, Dwayne Johnson og Michelle Rodriguez. Vin Diesel har samtidig afsløret, at afdøde Paul Walkers karakter Brian O’Connor vil medvirke i filmen i et eller andet omfang.

‘Fast X: Part 2’ vil blive instrueret af Louis Leterrier, der også stod bag forgængeren, og forventes af få premiere i april 2027.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af