’Slangedræber’: Hæsblæsende politiserie med fortræffelig Pilou Asbæk underholder fra start til slut
SERIE. Som så ofte før byder fiktionen herhjemme i år på en omfangsrig behandling af landets politistyrke, og allerede nu lander første indslag i genren.
Amazon skyder nemlig året i gang med deres første danskfødte serie, ’Slangedræber’, som tilmed bringer Pilou Asbæk hjem til hovedstaden. Her følger vi den hårdkogte politienhed Uropatruljen, som gennem 80’erne og 90’erne var berygtede for deres ekstreme metoder i håndteringen af narkomiljøet på Vesterbros gader, og hvis virkelige betjente har bidraget til fortællingen.
Vi kigger med, mens afdelingen synger på sidste vers, og gruppens leder Brian ”Smiley” Petersen (Asbæk) vender tilbage på arbejde efter en nylig frifindelse i en sag om en kontroversiel skudepisode, som dog stadig hjemsøger ham.
Patruljen mærker skærpet kontrol »i hoved og røv« fra ledelsen, mens det eksterne image er værre end nogensinde. De beskriver sig selv som »politiets skraldemænd«, der empatisk passer på gadens hårde skæbner, mens det reelle mål er bagmændene, som trækker i trådene. Derfor kickstartes handlingen, når en af Smileys meddelere findes myrdet, og alt sættes ind på at knalde narkomarkedets helt store spiller, Hugormen.
Asbæk er fortræffelig som den hårdnakkede frontmand, hvis grønne bomberjakke, navy hoodie og skovsnegl på overlæben skaber et stærkt udtryk. Når han ikke er ude og misbruge sin udøvende magt, prædiker han selvretfærdigt om vigtigheden af selvsamme metoder, uanset om det er over for statsadvokaten Lisa Dahlin (Julie Rudbæk) eller systemkritiske skeptikere ved middagsselskab med kolleger.
Samtidig mærker man ubetinget det hjerte og ansvar, som Smiley nærer for de misbrugsramte københavnere og sine betroede meddelere. Særligt en hjertelig og samvittighedstynget samtale med den ældre og langvarige narkoman Holger i seriens fjerde afsnit fik næsten rusket i mine tårekanaler.
Vanen tro for dansk fiktion er Lars Ranthe selvfølgelig også at finde på rollelisten, og jeg ville ikke have det på nogen anden måde. Hans smil føles som et varmt knus, nærmest uagtet hvilken rolle han indtager.
Charmerende as ever portrætterer han her gruppens erfarne, loyale og gamblingglade andenmand Jim, som svarer »mig behøver du ikke spørge«, når Smiley udfritter gruppen, om de er med på den værste. Her tæller de resterende medlemmer desuden Joey Moe i rollen som Deon og Joen Højerslev som Cosmo.
Publikums nødvendige kompas er imidlertid det nyankomne føl Louise Knudsen (talentfulde Mira Elise Obling), som prøver at finde sin plads i de skruppelløse metoder og ikke mindst al mandehørmen.
Hendes håbløse forsøg på at stige i særligt Smileys agtelse mødes som regel af himmelvendte øjne, og hun må derfor tage sagen i egen hånd. Det baner vejen for en kærlig alliance med afdelingens upopulære gamling Jørn (Hans Henrik Clemensen), som skæver muggent til Smileys metoder, men selv render rundt med en halv kæp i øret. Sammen danner de et omhyggeligt billede af politienhedens udvikling på tværs af tre generationer.
Konturerne af den gængse politithriller er altså genkendelige, og der smøres tykt på med hårdkogt machoenergi. Heldigvis bringes det til live af den ferme gadefortæller Anders Ølholm, som senest malede med lignende penselstrøg i den fremragende ’Shorta’.
Ølholm iscenesætter skarpt den hæsblæsende action på Vesterbros genkendelige hjørner, hvor samtiden desuden er nøje repræsenteret, lige fra den chauvinistiske politijargon til de passende kondisko og Nokia-telefoner, og hvor der er blik for både detaljen på gaden og de større strukturer i bedste David Simon-stil.
Serieskaberen har desuden etableret en distinkt visuel karakter, ofte med flotte orange eller neonbelyste kontraster i nattens mørke og et legende kamera, der kyndigt rammesætter Smileys både professionelle og personlige følelsesliv.
Desuden fortjener serien ros for at kende sin besøgelsestid, da fortællingen er skarpt komprimeret i fire tætpakkede afsnit, som ikke spilder tiden og underholder fra start til slut – om end knuden, der skal bindes til sidst, bliver en anelse for højtravende.
Kort sagt:
Amazons første danske serie ’Slangedræber’ er et hæsblæsende og velfortalt blik på den mest berygtede politienhed i Danmarks historie, hvor Pilou Asbæk og co. rusker i de moralske fundamenter for den udøvende magt og næsten løsriver sig fra de genkendelige polititroper.
Anmeldt på baggrund af hele serien.