»It’s like trying to fly, but they clipping your wings / And that’s exactly why, the caged bird sings«, lyder det mindre end to minutter inde på det nye Clipse-album, ’Hell Hath No Fury’. Nogle gange kan en enkelt linje udtrykke alt. Det nye, længe ventede udspil fra brødrene Malice og Pusha T er født af frustration og fangenskab, og resultatet er en af de stærkeste, mest dystre hiphop-udgivelser i flere år.
Tilbage i 2002 tordnede Clipse frem med debuten ’Lord Willin’’, et usædvanligt hårdt Neptunes-produceret album om det trøstesløse liv i Virginias narkomiljø, der nærmest fødte genren ’coke-rap’. Specielt singlen ’Grindin’’ skubbede dem helt ud forrest på scenekanten, de turnerede med Jay-Z, Nelly og 50 Cent, og fik endda lov at levere rap til Justin Timberlakes gennembruds-single ’Like I Love You’. Verden lå for deres fødder, da de begyndte at arbejde på ’Hell Hath No Fury’. Men her startede nedturen. Da duoen sendte nye tracks til deres pladeselskab Jive, blev de mødt af den kolde, kommercielle skulder. Hvor er single-hittet, drenge?
»Vi startede med at arbejde på albummet i 2003, og dengang var det meget festorienteret. Men efterhånden som det gik op for os, at Jive hverken ville udgive vores materiale eller lade os slippe ud af kontrakten, ændrede musikken sig. Vi gennemgik en proces, hvor vi kasserede meget eller lavede det om. Vi følte simpelthen ikke længere, at musikken passede til situation. Følelsen var en anden, stemningen, viben«, forklarer Pusha T om den deprimerende tid.
Clipse udgav et par kritikerroste mixtapes i mellemtiden, men bitterheden og den indestængte vrede hobede sig op. På et tidspunkt udtalte Pusha T endda til Rolling Stone, at han var klar til at lynche alle ansatte på Jive. Så langt skulle det heldigvis aldrig komme, for de to mixtapes fik så meget succes, at Jive til sidst bukkede under for presset og slap brødrene ud af buret. ’Hell Hath No Fury’ ramte de amerikanske gader med eksplosiv kraft i november sidste år. Som en uskyldig indsat, der har brugt hvert et sekund af fængselstiden på at planlægge den perfekte hævn.
»Alle problemerne har tydeligt påvirket albummet. Det er rasende, dybfølt og dystert. Det er ærligt«, mener Pusha T.
Har problemerne måske endda gjort albummet stærkere?
»Det er ærlighed, som skaber et stærkt album. Hvis man kan mærke smerten, er det stærkt, men hvis man befinder sig et bedre sted, så trænger det også godt igennem. Det er som at sammenligne Notorious B.I.G.’s ’Ready to Die’, den mørke sandhed i det, med hans ’Life After Death’, hvor man kan nyde hans succes og mere poppede side. Det er begge ærlige album«.
Noget af det mest imponerende ved ’Hell Hath No Fury’ er, at alle 12 tracks er produceret af The Neptunes, og der er i den grad dømt ’all killer, no filler’. Det er stramt, tørt og udfordrende hele vejen. Hvordan er det lykkedes Clipse at trække Pharrell tilbage på rette spor?
»The Neptunes er ekstremt kreative, og når de arbejder med os, er det som at tage i træningslejr, for vi tager chancer. De fleste andre kunstnere køber sig bare til en superproducer, betaler 100 kilo for et smash-hit. To tracks fra Cool & Dre, ét fra Timbaland og to fra The Neptunes. Så skulle den være hjemme… Hvorfor skulle vi så ikke gå mod strømmen og holde fast på ét producer-team – og lave en film med albummet? Vi er meget mere søgende«, slutter Pusha T og afslører, at der allerede arbejdes på næste album, og The Neptunes slippes ikke ud af træningslejren.