‘Succession’-stjerne kommer til at skrumpe Elizabeth Banks i ny komedieserie – se traileren til ‘The Miniature Wife’

‘Succession’-stjerne kommer til at skrumpe Elizabeth Banks i ny komedieserie – se traileren til ‘The Miniature Wife’
'The Miniature Wife' (Foto: PR)

‘Succession’-fanfavoritten Matthew Macfadyen og Elizabeth Banks både producerer og indtager hovedrollerne i en ny seriesatsning, der ligner en nyfortolkning af ‘Honey, I Shrunk the Kids’.

Ligesom i 80’er-komedien følger ‘The Miniature Wife’ et ægtepar, hvor husbonden (Macfadyen) er en videnskabsmand, der med sin nyeste opfindelse kommer til at skrumpe familiemedlemmer til ministørrelse. Som titlen indikerer, er det denne gang hustruen (Banks), som bliver den uheldige prøvekanin.

I traileren, som lige er landet, ser vi, at Elizabeth Banks ved en fejl bliver sprøjtet i ansigtet af Macfadyens »bio-agritech, der vil forandre verden«. Snart efter vågner hun op i et dukkehus, hvor ægtemanden, der nu ligner en kæmpe, kan kigge ind gennem vinduerne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi ser hende også kæmpe mod en flue, mens Macfadyen i sit laboratorie forsøger at finde en modgift, inden hans patent udløber, og en konkurrent overtager udviklingen af mirakelmidlet.

‘The Miniature Wife’ er skabt af duoen Jennifer Ames og Steve Turner, der begge har erfaring som producere og forfattere på serierne ‘Banshee’, ‘Boardwalk Empire’, ‘Goliath’, ‘Kingdom’ og ‘Ash vs Evil Dead’. Afsnittene instrueres af Greg Mottola (‘Superbad’) og Bertie Ellwood (‘Silo’).

Serien får amerikansk premiere på streamingtjenesten Peacock 9. april. Det betyder sandsynligvis, at den herhjemme lander på SkyShowtime umiddelbart efter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af