En camgirls bekendelser: Den vidunderlige ‘Drømmepenge’ skelner ikke mellem empowerment og undertrykkelse

ROMAN. Som en pose, der bliver ført af vinden, bevæger kvinden i Runa Lily Luths roman ‘Drømmepenge’ sig rundt i verden.

Til møde i jobcenteret, ind på en klub i Gothersgade og hjem fra hospitalet, hvor hun er blevet indlagt efter at have slugt en håndfuld piller.

Men mest opholder hun sig faktisk i sin lejlighed. Her er der billeder på køleskabet og magneter med opløftende budskaber, plyssede puder i sofaen, lyskæder og vættelys.

»Min lejlighed var fuld af personlighed«, konstaterer hun, »men hvis?«

Hun render rundt med en suspekt anelse, en følelse af, at ting ikke helt hænger sammen, heller ikke hende selv. Som den lille pige med svovlstikkerne kigger hun ind i de varme stuer, men derinde keder hun sig også, »så gut wrenchingly, harrowingly, torturously.«

Hun har ikke rigtigt nogen, og sagsbehandleren kender ikke engang hendes navn. Eller gør hun?

»Vi tales ved Sasja, sagde hun, og jeg nikkede / alvorligt og tænkte / that’s not my name, / men det ville ikke være første gang, at det viste sig, at det var hende, der havde ret, så jeg smilede med synkede bryn og tog min taske over skulderen.«

Vores utroværdige fortæller, Sasja, som hun måske hedder, smerter og mangler og længes, uden helt at kunne sige efter hvad. Men så tager hun sagen i egen hånd.

Hun beslutter sig for »lave en intervention«. For at »starte en business«. Hun begynder at arbejde som camgirl.

I begyndelsen var en forretningsidé

‘Drømmepenge’ indledes vidunderligt som en skabelsesmyte, hvor en karakter bliver til i en parafrasering af Mary Shelleys ‘Frankenstein’:

»Jeg fremmanede en kleppert, en ånd, en lang og klumpet stripper fødtes, og jeg tog hende i mine arme og pustede liv i hendes mund.«

Arbejdet som camgirl bliver varetaget af denne persona, som fortælleren tager på »som en dragt«, og som camgirl modtager hun »tunge byger af klapsalver og store gule smileyer«.

Og arbejdet er på sin vis mægtiggørende. Igennem sexarbejdet bliver hun nyttig, en del af noget:

»Mig og kunderne, vi kom for det samme, jeg solgte fællesskab og håb, også til mig selv.«

En dag opretter hun en profil på en escortside, og er henrykt efter sexakten.

Den var hverken skøn eller uskøn, beskriver hun, lidt blasert. Men den var transaktionel, og de er kvit: »Vi skyldte ikke hinanden noget, og jeg var lige ved at give ham et knus, men beherskede mig.«

Senere logger hun også selv på camsiden, som kunde. Hun ser en billedmosaik af sine »kolleger«, klikker ind, tipper og logger straks ud.

Der er noget nervøst og ildevarslende over situationen, og i det hele taget. »Det var et lækkert mareridt, alle disse personaer, der opstod som brusende dæmoner.«

Arbejdet sidder i hænderne

Igennem arbejdet bliver den kvindelige fortæller en krop, og hun får en følelse af at være virkelig. Kroppen er til stede i arbejdet, hvor hænderne bevæger sig fra tastaturet og mod kroppen, »hapsende fingre ind i munden og op i skeden«.

Men det har også en pris. Mægtiggørelse og fremmedgørelse går hånd i hånd. ‘Drømmepenge’ er beyond den slags grænser, at skelne grådighed fra generøsitet, eller empowerment fra undertrykkelse.

Den er et bevægende portræt af at ville gøre sig fri.

Og samtidigt er det en bog om at stå et udsat sted med et ønske om at høre til og at tage del og komme videre. Det er en alvorlig bog, der også er vildt lystig, ugidelig og sjov.

Der står roman på forsiden, men stilen lægger sig tæt op ad digte. Bogen er hurtigt læst på en sløret måde, som omgivelserne, der flimrer forbi i bilruden.

Der er en smuk, smuk sammensathed, der løber igennem bogen, hvor både klamme måger og kirkelige handlinger går igen som billeder. Jeg har flittigt citeret fra passager med engelske ord, men Runa Lily Luths sprog er mindst lige så sværmerisk som af den digitale sfære.

Jeg er forgabt i det skønne inventar og den storstilede flabethed. En bog, der føltes næsten uvirkelig. Som drømmepenge.

---

Kort sagt:
En vidunderlig lille alvorligsjov bog der skildrer arbejdet som camgirlpersona i friske, højstemte og hårdtslående vendinger.