No more Ozempic core
Efter en prisuddelingssæson plaget af en svær omgang Ozempic syndrome, var det mildest talt forfriskende at se så mange looks, der kunne meget mere end blot at fremhæve stjerners udmarvede skikkelser.
Generelt må man sige, at løberen var blevet velsignet af en omgang decideret gudsbenåede skræddere.
De mærkelig cutouts til udstikkende brystben udeblev heldigvis til fordel for udsøgt konstruerede balkjoler, der fik denne fashion girlie til at ånde lettet op over at få lidt Hollywood glam i stedet for heroin chic.
Body Tey
For nogen var det dog stadig kroppen, der skabte looket, men ærligt talt kan jeg ikke være fornærmet over det, når der er tale om Teyana Taylor.
Man må indrømme body is tea.
Beating a dead horse
Mændene præsterede endnu engang ikke rigtigt. De mødte op med en forbløffende mangel på indsats.
Langt de fleste har måske forsøgt at gentage finten, som vi de seneste år har set ufatteligt mange gange: Tag det samme kedelige jakkesæt på som altid, smæk en broche på, og så må det vel være fint.
Kan seriøst ikke understrege den absurde mængde af brocher nok.
Det nok mest irriterende eksempel var presenter Adrien Brody, hvis brystsmykke jeg ikke kan beskrive som andet end juvelernes svar på manspreading.
Måske det havde virket bedre, hvis ikke vitterligt alle havde gjort det?
Women do it better
Selvsamme look fungerede dog fuldkomment for ‘Sinners’-fotograf Autumn Durald Arkapaw, hvis broche var placeret på et distressed tweedsæt, der bragte skam over Brodys gravølsgetup.
Looket var i og for sig også bare spændende, fordi hun var en af utroligt få kvinder, der ikke var iklædt kjole på Oscar-aftenen.
Generelt fulgte moden markant mere konservative kønsnormer, end hvad der har været set på løberen i mange år.
Civil ulydighed
Man kunne ønske sig, at overfloden af brystsmykker havde bestået af politiske badges frem for bloddiamanter, men ‘Free Palestine’- og ‘ICE OUT’-markaterne var bemærkelsesværdigt fraværende.
Man må dog give skud ud til Javier Bardem for at være den sidste bastion til højlydt at benytte moden til protest.
Styrt fra den fashionable himmel
Titlen for det muligvis kedeligste look gik til vores allesamens Marty »Ikaros« Supreme, der som forventet mødte op i det samme Givenchy-jakkesæt, som han har haft på til næsten alle prisuddelinger denne sæson. Denne gang i hvid.
Savnet af stjernens gamle stylist Haider Ackermann er stort. Hvis jeg var Chalamet, ville jeg bønfalde ham om at komme tilbage.
Alt, jeg kan gøre, er at takke Gud for, at ’Marty Supreme’-promoveringen har nået enden, for hvis jeg skal se Timmy Tim i det jakkesæt én gang til, så slår jeg også noget med et bordtennisbat.
Heated Rivalry
Chalamets fjendtlighed mod blandt andet balletten blev den sidste larmende barriere på vejen mod Oscar Night, og rivaliseringen skabte da også drama på løberen, hvor ballerinaen Misty Copeland havde iklædt sig arbejdsuniformen.
Højrøvet glamour
Til tider kunne man næsten blive i tvivl, om løberen tilhørte dette års Oscar, eller om vi i stedet befandt os til Met Gala 2022.
Der var overraskende mængder gilded glamour, som temaet hed dengang, med talrige looks, der trak på »The Gilded Age«-designelementer. Heriblandt periodens nemmest genkendelige trend, den popo-fremmende bustle.
Perlemor
De gammeldags kunstfærdigheder endte ikke ved den høje numse.
Et yderst højprofileret håndværk var nemlig perlebroderiet, som udsmykkede talrige af aftenens kjoler.
Der var både mere delikate varianter som på Rose Byrne og over the top-udgaver som på Odessa A’zion.
Kan et sponsorat være en velsignelse?
Oftest vil svaret være nej, men for Chase Infinity er det et mirakuløst ja.
Af en eller anden grund har hun endnu ikke skuffet til prisuddelingerne til trods for kun at have været iklædt Louis Vuitton.
Det samme kan ikke siges for Emma Stone, der er sponsoreret af samme modehus, hvilket indtil nu kun har båret rådden frugt.
Men Oscar-natten vendte heldet muligvis med en ganske nydelig kjole, der serverede gode mængder Daphne Bridgerton realness.
Frankensteins brud
Nydelig var ‘Frankenstein’-skuespilleren Mia Goth også, selvom hun ellers har hang til mere dramatiske looks.
Man kunne måske have ønsket, at hun havde gået mere method dressing til den med en storslået kjole i tråd med dem, der vandt ‘Frankenstein’ statuetten for bedste kostumer.
Jeg haderdog ikke denne mere simple kjole, der er en af mine favoritter fra natten.
A for effort
Mandemoden var nærmest ikkeeksisterende, men på falderebet må man give credit where credit is due. Nogle få havde nemlig gjort en reel indsats.
Højdepunktet var for mit vedkommende Damson Idris, der som altid var iklædt »Prada, darling«.
Brochen var der stadig, men i det mindste var looket bag den mere spændende end blandt de øvrige herrer.
Ligesom damerne ser der ud til at være draget inspiration fra den gyldne slutning af 1800-tallet.
Og man kan altså heller ikke klage over Pedro Pascal i custom Chanel og en slutty lille hornbrille.