Den amerikanske forsvarsminister troede han læste højt fra Bibelen, men citerede ‘Pulp Fiction’

Den amerikanske forsvarsminister troede han læste højt fra Bibelen, men citerede ‘Pulp Fiction’
Samuel L. Jackson som Jules Winnfield i 'Pulp Fiction'. (Foto: PR)

Nogle vil mene Quentin Tarantino er en ægte gudeskikkelse, men han har trods alt ikke skrevet Bibelen.

Det afholdt dog ikke den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth fra at bytte rundt på tingene, da han under en gudstjeneste i Pentagon-bygningen citerede fra ‘Pulp Fiction’ i den tro, at hans ord rent faktisk var Ezekiels bog stykke 25:17.

Hegseth forklarede, at versene altid blev reciteret af en amerikansk redningsstyrke, Sandy 1, under missioner i Iran: »De kalder det CSAR 25:17, hvilket jeg tror skal afspejle Ezekiel 25:17«.

Herefter læste han følgende stykke op, der dog ikke stammer fra biblen, men er en næsten ordret gengivelse af Samuel L. Jacksons berømte “Bibel”-monolog fra Tarantino-filmen, der lyder sådan her:

»The path of the righteous man is beset on all sides by the inequities of the selfish and the tyranny of evil men. Blessed is he who, in the name of charity and good will, shepherds the weak through the valley of darkness, for he is truly his brother’s keeper and the finder of lost children. And I will strike down upon thee with great vengeance and furious anger those who attempt to poison and destroy my brothers. And you will know my name is the Lord, when I lay my vengeance upon thee«.

Du kan høre Pete Hegseths ord her:

Derefter kan du sammenligne med, hvad lejemorderen Jules Winnfield siger i Tarantino-versionen:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Forvirringen over Guds ord blev først påpeget på Bibelbloggen Public Witness, men har siden vakt opsigt i medier som Variety såvel som i online-sfæren.

Det egentlige citat fra Ezekiel lyder kun således: »And I will execute great vengeance upon them with furious rebukes; and they shall know that I am the Lord, when I shall lay my vengeance upon them«.

Tarantinos fortolkning er ikke engang en original. Den stammer nemlig fra den japanske film ‘Bodyguard Kiba’ fra 1973.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af