REPORTAGE. Forårets flirtende energi hænger i luften på Blågårds Plads.
De første fremmødte har så småt fundet deres venner, imens andre nyder solen og drikker dåseøl til blød daytime-techno fra paradens hjemmebyggede ’Daisy’-musikvogn.
Elektronisk Kærlighedsparade er en del af Nørrebros årlige 48 Timer Festival, og paradedeltagerne har i den grad taget opfordringen til sig – dress up!
Glimmer, hurtigbriller og farverige, ekstravagante outfits. Flere har designet deres eget tøj, og Blågårds Plads er med ét forvandlet til et funklende dansegulv.
Normalt findes den elektroniske musikscene i røgfyldte, mørke klubber gemt bag selektive dørpolitikker. Men i dag marcherer technomiljøet gennem de københavnske gader i fuldt dagslys.
»Folk kender os som dem fra de mørke kældre. Paraden er en gode måde at introducere nye mennesker til vores miljø«, fortæller Oliver Jones, som er mødt op med sine venner.
Regnbueflag danser i vinden omkring paradens anden vogn: Queer Bike Out. På en kassecykel med fuldt dj-udstyr sidder Yaquub og mixer funky techno med iørefaldende vokal-hooks.
Støvet hvirvler op omkring en kvinde med pink hjertesolbriller og grøn paillet kjole, imens hun fornøjet stamper i jorden, så hendes mavekæder klirrer.
Efter to timers opvarmning påbegynder flere hundrede fremmødte den længe ventede rejse med Kærlighedsparaden og marcherer ned mod Nørrebrogade til lyden af tung bas.
Moderen af technoparader
Kærlighedsparaden trækker på en længere tradition for elektronisk musik. Inspirationen kommer fra Berlins ikoniske Love Parade, nu genopstået som Rave the Planet.
Den første Love Parade blev afholdt i Vestberlin i 1989 få måneder inden murens fald. Under sloganet »Fred, glæde og pandekager« marcherede 150 deltagere gennem byen med et budskab om fællesskab og frihed.
I løbet af 90’erne voksede paraden eksplosivt i Berlin og udviklede sig til et globalt symbol på technokulturens frigørende fællesskab med op mod halvanden million deltagere.
Men efter en tragisk massepanik i 2010, hvor 21 mennesker mistede livet, blev Love Parade lukket ned. Først i 2022 genopstod konceptet under navnet Rave the Planet – en kæmpesucces, som sidste år rummede 35 musikvogne, 290 dj’s og over 200.000 deltagere.
Den danske ambition er dog at forblive lille og lokal: 25 dj’s fra det lokale og internationale klubmiljø.
Det hele startede som et eksperiment efter covid-lockdown i 2022 med kun én musikvogn. Paraden har siden fanget københavnernes interesse og tiltrak sidste år over 1.000 deltagere.
»Det er sjovt at bringe den der crazy x-factor med ud på gaden og at vise klubmiljøet frem. Alle kan komme ’ind’. Du bliver ikke spurgt om noget i døren«, siger medarrangør og ejer af natklubben Den Anden Side Sebastian Henriksen.
Nysgerrige tilskuere
Blå blink fra politibilerne giver paraden fri passage på Nørrebrogade ned langs Assistens Kirkegården, og tilskuere filmer forbavset fra busser, butikker og spisesteder.
Beboere vinker fra altaner og danser med i lejlighedsvinduerne. En pige kigger med store øjne, imens menneskemængden forsvinder dansende ind i røgen fra musikvognenes røgmaskine.
Octisea, der er frivillig til paraden, løber på rulleskøjter og forsøger at holde styr på tropperne. En bilejer kigger forundret med et smil igennem bilruden og mimer, »Hvad foregår der?«
Det er ikke kun en festlig demonstration, men også en afmystificering af technoscenen. Et barn sidder med høreværn på skuldrene af sin dansende far, og dj’en har skiftet over i trance-techno med en stadig insisterende bas.
»I stedet for at filme, så kom og vær med i paraden!« lyder det fra en kvinde med lyserøde blomster i håret, imens hun forsøger at byde tilskuere op til dans.
Solens stråler rammer de glimtende outfits, inden de opsluges i røgen. Menneskestrømmen blokerer fortvivlede cyklister, og Wolt-bude stopper op for at forevige øjeblikket. Kaotisk, men smukt.
Ungdomshusets kirkegård
Vi er nået til næste stop: Jagtvej 69, også navngivet »The Graveyard of Ungdomshuset« af medarrangøren Trixie, der som dj går under kunstnernavnet Britney Speeed.
Musikken skifter fra trance til en endnu hårdere bas ledsaget af sexede vokaler. Sæbebobler fra en enhjørning-pistol svæver i luften over den åbne plads, der nu er fuldstændig dækket af festende mennesker. En fyr med hanekam svinger et piratflag.
Jagtvej 69 er et sted, der i årtier var centralt for Københavns modkultur, frem til rydningen af ungdomshuset i 2007. Ruten er ikke helt tilfældig, fortæller Sebastian Henriksen og uddyber: Blågårds Plads blev nemlig efterfølgende samlingspunkt i årevis for demonstrationer for et nyt ungdomshus.
Forbindelsen mellem dagens parade og modkulturhistorien mærkes. Den elektroniske klubkultur trækker tråde til en essentiel del af demokratiet: et samlingssted for modstand, diversitet og fællesskab.
Sofie Sahlholdt sidder på græsset klædt i pink og med en sølvfarvet, hæklet sequin-hat på hovedet.
»Det her er en kærlighedserklæring. Vi viser vores solidaritet – ikke bare til den elektroniske musikscene, men til det community, som vi har sammen. Det handler både om kærlighed og politik«, fortæller hun.
Kærlighedsparaden bliver et samlingspunkt for elektronisk musikelskende og samtidig et opråb om, at der også skal være plads til de skæve, alternative og kreative dele af samfundet.
På den sidste strækning mod vores slutdestination skruer dj’en op for mere muntre toner, der minder om noget, en dj typisk ville i et solopgangsset.
Fri leg på Den Røde Plads
Brandbilen, Queer Bike Out og Daisy-vognen ruller ind på kærlighedsrejsen sidste stop: Den Røde Plads. Musikken når sit klimaks. Basarme ryger i vejret og venner kaster sig i hinandens arme.
En fyr med lange, brune krøller kravler op på siden af brandbilen og svinger håret i alle retninger til et remix af ’Fergalicious’. Flere indtager taget af brandbilen, som spiller den ene banger efter den anden.
Også Daisy-vognens tag bliver erobret, imens dj Horns spiller b2b med Seqta. Til sidst gynger vognene så meget, at folk må kravle ned.
Paraden når sin ende klokken 22, og ørerne er efterhånden blevet blæst godt ud. Sommeren er skudt i gang med en kæmpe dosis kærlighed.
Mørket er faldet på, og musikken er stoppet. Alligevel står en mand i regnbuefarvet enhjørning-heldragt og danser videre. Festen er langt fra slut. Nu skal paradedeltagerne blot beslutte sig for, hvilken mørk klubkælder de skal bevæge sig tilbage ned i.