Lady Gaga lukker ‘Mayhem’-æraen med dramatisk live-album

Lady Gaga lukker ‘Mayhem’-æraen med dramatisk live-album
Lady Gaga. (Foto: Frank Lebon)

Lady Gaga udgiver ‘Mayhem Requiem’, et live-album på 21 numre, optaget under et lukket show på Los Angeles’ Wiltern Theatre i januar. Albummet kan høres udelukkende på Apple Music.

Ifølge en pressemeddelelse genfortolker albummet sidste års ‘Mayhem’ med nye arrangementer og er beskrevet som »det endelige kapitel i Mayhem-æraen« – med Gaga som »fantomet i sin egen gotiske opera«.

Flere af numrene er grundlæggende omskrevet til lejligheden. »How Bad Do U Want Me« er forvandlet fra synthpop til en decideret ballade, mens »Abracadabra« åbner som en sparsom piano-étude snarere end den klubklare banger, de fleste kender.

‘Mayhem Requiem’ lander i forlængelse af en af de travleste perioder i Gagas karriere.

Siden ‘Mayhem’ udkom som hendes første studiealbum siden ‘Chromatica’ i 2020, har hun turneret verden rundt, leveret et salsa-intermezzo til Bad Bunnys Super Bowl-halvlegsshow og bidraget til ‘The Devil Wears Prada 2’-soundtracket.

Albummet ledsages af en koncertfilm, der blev vist i udvalgte AMC-biografer i går aftes.

Hør albummet herunder.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af