SPI-FI. Hvis Hollywood er drømmefabrikken, er Steven Spielberg månedens medarbejder gennem mange, mange år.
Instruktøren har opereret på tværs af usædvanligt mange genrer, men skal man udpege én genre, hvor han især har excelleret, må det være science fiction.
Derfor er der også særligt høje forventninger, nu hvor Spielberg vender tilbage til genren, hvor han har skabt hovedværker som ’E.T.’ og ’Nærkontakt af tredje grad’, med blockbusteren ’Disclosure Day’, der har premiere 10. juni.
Med Josh O’Connor, Emily Blunt og Colman Domingo på rollelisten fortæller filmen om en verden, hvor myndighederne har dækket over opdagelsen af udenjordisk liv. En hemmelighed, man ikke kan holde på længere, da Blunts tv-vært begynder at snakke et mystisk sprog på live-tv.
Hvor ’Disclosure Day’ placerer sig i Spielbergs sci-fi-kanon, ved vi endnu ikke. Men hvis man ser på filmskaberens hidtidige arbejde i genren, falder filmene i to underkategorier. Der er enten en historie om mødet med aliens eller en menneskelig teknologi, der er gået for vidt. Alle filmene udspiller sig dog på vores egen lille planet, fordi Spielberg er så fascineret af menneskets natur og mødet med det ukendte. Han ser sig altså ikke nødsaget til at finde på vilde nye universer som hans ven og kollega George Lucas.
Når man skal rangere et værk af så høj kvalitet, kan det være de mindste detaljer, der afgør, hvilken plads filmene ender på, og det skal derfor understreges, at der ikke er tale om en fra værst til bedst, men snarere god til mesterlig.
Her kommer med andre ord den ultimative, indiskutable og endelige rangering af Steven Spielbergs syv science fiction-film før ’Disclosure Day’:
7. ’Ready Player One’ (2018)
Kan I huske, da jeg sagde, at alle listens film var gode? Jeg løj. For selv en mester kan fejle, og dette er i mine øjne et af hans værste fejlskud.
’Ready Player One’ forestiller sig en fremtid, hvor internettet har udviklet sig til en full-dive VR-lobby domineret af populærkulturelle avatarer, ikke ulig hvad ’Fortnite’ siden blev til.
Langt størstedelen af fortællingen foregår online og er fuldt CGI, med computergenererede karakterer. Måske delvist inspireret af James Camerons ’Avatar’ og ellers i stil med Spielbergs egen Tintin-filmatisering blot syv år tidligere.
Desværre er historien baseret på forfatteren Ernest Clines bog af samme navn, som ligesom filmen i højere grad består af en lang række populærkulturelle referencer snarere end et egentligt sammenhængende plot. Kombineret med den intetsigende CGI bliver filmen en for personlighedsløs affære, der ikke har så meget andet end nostalgi at pirre interessen med.
6. ’A.I. Artificial Intelligence’
Man kan ikke påstå, at kunstig intelligens er blevet et mindre relevant diskussionsemne siden 2001, da ’A.I. Artificial Intelligence’ udkom.
Om Spielberg ville have et andet syn på kunstig intelligens nu, hvor generativ AI bliver brugt til at lave opfindsomhedsløse og rent ud sagt grimme efterligninger af filmmediet, vides ikke.
’A.I. Artificial Intelligence’ stiller i stedet spørgsmålet om meningen med livet, når vi som mennesker en dag kommer til at kunne skænke det til robotter. Barnerobotten David (Haley Joel Osment) er den første af sin slags: robotter, der kan elske og gives til et par, hvis biologiske barn er meget sygt. Da parrets rigtige søn får det bedre, tvinges David dog ud på en rejse for at prøve at blive en rigtig dreng og vinde sin mors kærlighed.
Oprindeligt blev rettighederne til novellen ’Super-Toys Last All Summer Long’ opkøbt af Stanley Kubrick i slutningen af 70’erne. Han så den som en moderne fortolkning af ’Pinocchio’, men havde svært ved at få den realiseret, blandt andet fordi han ikke mente, at et barn kunne spille godt nok i rollen som David, og at CGI ikke var godt nok endnu.
I 1985 aftalte Kubrick med Spielberg, at sidstnævnte skulle instruere filmen, men den fortsatte i produktionshelvede. Uenigheder – både mellem Kubrick og novellens første forfatter og senere Spielbergs hold – hjalp ikke.
Slutresultatet er ikke en decideret dårlig film, men det er tydeligt, at der har været mange kokke om gryden. Der bliver både kommenteret på global opvarmning, den stigende økonomiske ulighed i USA og kapitalismens tendens til at få tech-milliardærer til at opfinde nye måder at tjene penge uden omtanke for forbrugeren.
Alt sammen spændende emner, kombineret med en fed vision af en meget sandsynlig fremtid. Der er blot ikke nok fokus på dem, og man mærker en evig kamp mellem Kubricks mere konceptuelle instruktørstil og Spielbergs »what you see is what you get«.
Efter en blandet modtagelse ved premieren er filmens anseelse dog steget markant de seneste år.
5. ’War of the Worlds’
H.G. Wells er en af sci-fiens forfædre, og hans bog ’Klodernes kamp’ er forløst i mange versioner. Heriblandt et radiospil af Orson Welles, som var så realistisk, at det skabte panik i befolkningen.
Spielbergs version er den eneste af hans ”første møde med aliens”-film, hvor der opstår krig og fjendtlighed mellem mennesker og rumvæsner – og han har selv sammenlignet den med de overlevendes historier fra 9/11. Det er altså en af instruktørens mørkeste film, og nok den bedste filmatisering af bogen indtil videre (måske undtaget Ice Cube-versionen fra sidste år…)
’War of the Worlds’ blev også slutningen på en skuespiller/instruktør-duo, der kunne have givet Scorsese/DiCaprio kamp til stregen. Det var nemlig Tom Cruise og Steven Spielbergs anden film, men desværre også sidste.
Produktionen gik efter sigende fint, men på presseturen for filmen gik Cruise bananas. Hans famøse interview med Oprah, hvor han hoppede op på sofaen, og hans udadvendte dedikation til Scientology er alt sammen fra denne tid.
Spielberg mente, det tog fokus væk fra filmen, og derudover blev hans families psykiater forfulgt af Scientology, efter han havde anbefalet ham til Cruise. Det syrnede forholdet mellem dem.
4. ’Close Encounters of the Third Kind’
’Nærkontakt af tredje grad’, som den hedder på dansk, er Spielbergs tredje biograffilm, men ikke just hans første forsøg på en film om menneskets møde med aliens. Den er nemlig et løst remake af hans første helaftensfilm, fra da han var 17 år gammel, ’Firelight’. Den havde jeg gerne placeret på listen, men der findes ikke længere end hel kopi af den oprindelige super 8-film. Spielberg kalder den dog selv »en af de fem værste film nogensinde«.
’Nærkontakt’, derimod er et eksempel på de højder, mesterinstruktøren kan nå, når alt bare spiller. Filmen starter med en række UFO-møder, præcis som man hører om dem i myterne og vandrehistorierne. Omdrejningspunktet er familiefaren Roy Neary (Richard Dreyfuss), der nærmest hjernevaskes til at opsøge rumvæsnerne, og den franske forsker (sjovt nok spillet af François Truffaut), der prøver at afkode, hvad de vil os,.
Dens 135 minutter kan ikke helt retfærdiggøres, og flere meget lange scener bevæger ikke rigtigt plottet eller filmen fremad på en betydningsfuld måde.
Og så står det klart, at Spielberg har lavet en anden film om samme emne, som er svær at toppe:
3. ’E.T. the Extra-Terrestrial’
Som vi lærte i ’The Fabelmans’, Spielbergs semiselvbiografiske film, berørte hans forældres skilsmisse ham dybt. Efter at have filmet ’Raiders of the Lost Ark’ i Tunesien blev han mindet om den ensomhed, han følte som barn. Efter forældrenes skilsmisse havde han skabt en imaginær rumvæsen-ven til at være »en ven, som kunne være broren, han aldrig havde haft, og faren, han ikke følte, han havde længere«, som han har beskrevet det.
Det blev til ’E.T.’, en film for hele familien om en alien på jorden, set gennem et barns fantasifulde øjne, som kun Spielberg formår. Elliot, der møder det lille rumvæsen, er også et skilsmissebarn, og det lille klamnuttede væsen formår at samle familien og hjælpe dem til at forstå hinanden bedre.
Det bliver her rigtigt tydeligt, hvor god en håndværker Spielberg er. Hvert skud kunne studeres på filmskoler – og bliver det givetvis også. Der er en intention bag alt, og instruktøren gør en dyd ud af ikke at vise ansigterne på de voksne, der jagter E.T., indtil de så småt bliver humaniseret i Elliots øjne. Både Henry Thomas og en meget ung Drew Barrymore er fantastiske børneskuespillere, der fuldkommen sælger, at E.T. er ægte.
Filmen blev den bedst sælgende nogensinde, da den udkom, kun overgået igen af Spielberg selv med ’Jurassic Park’. Som familiefilm er den ret skræmmende – og lang.
2. ’Minority Report’
Der ville næsten findes være science fiction på film, som vi kender det, uden Philip K. Dick. Udover at skrive novellen bag ’Blade Runner’ står han også bag ’Minority Report’. Og hvor mange af Spielbergs film i genren krydser grænsen med sci-fi og fantasy, er dette den mest science af hans fictions.
I 2054 har politiet skabt en måde at anholde kriminelle, før de gør noget ulovligt. Det er ikke langt fra det overvågningssamfund, vi efterhånden lever i – om end det ikke er algoritmer og overvågningskameraer, men tre synske søskende koblet til en computer, der hjælper Tom Cruise med at fange præ-kriminelle.
Da han en morgen ser et mord, han selv kommer til at begå, begynder den vilde jagt og et super fedt mysterium, som på mange måder er en god pendant til ’Blade Runner’ (måske en af de fedeste sci-fi-film nogensinde). De er to sider af samme dystopi, hvor den ene er mørk og dunkel, mens den anden har moderne arkitektur med masser af lys og godt vejr hele tiden.
Med et budskab og fed action er der ikke mange forbedringer, man kan ønske sig af den film. Det er, hvad man får, når man kombinerer verdens bedst sælgende instruktør med verdens bedst sælgende skuespiller (som ikke er med i Marvel).
1. ’Jurassic Park’
Jeg vil ikke blot påstå, at ’Jurassic Park’ er Spielbergs bedste sci-fi, men en af hans bedste film – og sågar en af de bedste film nogensinde.
Den kombinerer et perfekt cast, et perfekt koncept og et perfekt skrevet manuskript med Spielbergs førnævnte uovervindelige filmhåndværk. Den er også hans ypperste eksempel på en sci-fi-film om menneskelig teknologi, der går for vidt, eksemplificeret i Goldblum-citatet: »Your scientists were so preoccupied with whether or not they could, they didn’t stop to think if they should«.
Trioen af Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum kan måske kun overgås af Leia, Luke og Han, når det kommer til legendariske trekantsdramaer. De leverer en dybde og karakterudvikling, som sjældent ses i sommer-blockbuster-land.
Filmen blev ikke blot den bedst sælgende film nogensinde (indtil ’Titanic’), den revolutionerede også special effects i en grad, der stadig har kæmpe indflydelse på filmmediet, som vi kender det. Det var egentlig planen at lave alle dinoerne med practical effects, altså stop motion-dukker og kæmpe animatronics, ledet af stop motion-mesteren Phil Tippett og George Lucas’ special effects-firma Industrial Light and Magic.
Det blev dog besluttet at lave mange af skuddene digitalt i stedet, men Tippetts dinosaur-skeletter, som han havde bygget til dukkerne, blev brugt som en slags controller, næsten ligesom motion capture med mennesker. De store animatronics på settet gav også den perfekte reference til, hvordan dyrene skulle se ud.
Alt dette gør, at effekterne stadig i dag ser fantastiske og ægte ud i forhold til moderne CGI.
Alle Spielbergs science fiction-film kan streames fra Danmark.