I morgen uddeles verdens næstfineste filmpris: Guldløven i Venedig.
Kun Guldpalmen i Cannes har større kunstnerisk agtelse (Oscar’en? Kan diskuteres!), og de seneste år har film som ‘Poor Things’, ‘Nomadland’, ‘Joker’ og ‘Roma’ startet deres triumftog med hovedprisen fra den italienske filmfestival.
Med hjemlige øjne er årets uddeling ekstra spændende: Der er nemlig en reel chance for, at May el-Toukhys ‘Kvinde ukendt’ bliver den første danske film til at løbe med Guldløven siden Carl Th. Dreyers mesterværk ‘Ordet’ i 1955.
Det kalder på en anledning til at fremhæve nogle af de mesterlige tidligere vindere, som måske er i risikoen for at gå i glemmebogen hos nyere generationer. Og her må man først og fremmest begræde, at milepæle som Kitanos ‘Hana-bi’, Altmans ‘Short Cuts’, Zviagintsevs ‘The Return’, Kiarostamis ‘Cirklen’ og freaking Aronofskys ‘The Wrestler’ ikke kan streames fra Danmark i øjeblikket. Skandaløst!
Men mens vi venter på, at nogen gør noget, kan man passende fordybe sig i disse tre løvevindende, filmkunstneriske højdepunkter:
1. Det bliver ikke mere liderligt
Alsidige Ang Lee vandt Guldløven med to års mellemrum, først for ‘Brokeback Mountain’ i 2005 og så for den mere glemte ‘Lust, Caution’, ligeledes en slags fortælling om forbudt kærlighed.
Filmen foregår i et Kina besat af Japan under Anden Verdenskrig og følger en ung kinesisk spion, Wang Chia-Chih, der får til opgave at komme ind på livet af en prominent japansk minister, Mr. Yee.
Undercover-missionen ender dog under lagenerne, og den brillante taiwanesiske instruktør skildrer sanseligt og smukt de erotiske fornemmelser, der begynder at opstå mellem dem, som i et slags kryds mellem Hitchcock og ‘The Handmaiden’. Sagt på en anden måde: ‘Lust, Caution’ er en smækliderlig film på den allerbedste facon.
‘Lust, Caution’ kan ses på Apple TV
2. Sorthumoristisk svensker ligner ingen andre
Er Roy Andersson ved at blive glemt en smule af nye filminteresserede, efter Ruben Östlund er blevet synonym med egensindig svensk filmkunst?
Muligvis – og i så fald ufortjent.
For den geniale instruktør har en æstetik så ulig noget andet, at man kun skal se et enkelt stillbillede fra hans film, før man ved, hvem der er afsenderen. Nøje opsatte tableauer, en sublim deadpan-humor og eksistentiel melankoli er nøgleingredienserne i den Andersson’ske verden.
Han vandt Guldløven for den sidste film i hans såkaldte ‘Levende’-trilogi, der også tæller ‘Sange fra anden sal’ og ‘Du levende’.
Som i de to andre består ‘En due …’ af løsrevne fragmenter, hvor der i et stillestående tableau udspiller sig en absurd handling, her flere gange med døden som omdrejningspunkt. En mand falder om i en café på en færge, og de omkringstående diskuterer, hvad der skal ske med den fadøl og rejesandwich, han lige havde betalt for.
Senere skejer filmen helt ud, når den historiske svenske fortid pludselig træder ind på en bar i nutiden.
Roy Andersson laver film, som ville være umådeligt triste, hvis ikke også de var så utroligt sjove.
‘En due sad på en gren og funderede over tilværelsen’ kan ses på Filmstriben
3. En af de helt store filmtrilogier
Jo jo, der er ‘Ringenes herre’ og ‘Godfather’-trilogien, men i visse kredse bliver det ikke bedre, når det kommer til filmiske treenigheder, end den polske mester Krzysztof Kieslowskis fransksprogede Tricolore-trilogi: ‘Blå’, ‘Hvid’ og ‘Rød’, efter farverne på det franske flag, hvis man ikke lige skulle have fattet det.
Det var den første film i trilogien, ‘Blå’, der vandt Guldløven i 1993, delt med Robert Altmans førnævnte flettefilm ‘Short Cuts’.
I den blå film spiller Juliette Binoche kvinden Julie, der mister sin mand og sin datter i en bilulykke. Hun prøver efterfølgende selv at begå selvmord, men mislykkes, og trækker sig i stedet blot følelsesløst fra livet. Indtil fortiden trænger sig uventet på, både gennem den afdøde pianistmands musik (vanvittigt score af Zbigniew Preisner) og hemmeligheder.
Som trilogiens mest oprigtige film er det en dybtfølt fortælling om sorg – og måske Binoches bedste rolle i karrieren. Og ja, så er filmen faktisk ret blå, dabadee dabada, hele vejen igennem.
‘Blå’ kan ses på Filmstriben
Set det hele? Tjek sidste uges anbefalinger.