‘Friday the 13th’-franchisen genoplives efter 17 år – se traileren til prequel-serien ‘Crystal Lake’

‘Friday the 13th’-franchisen genoplives efter 17 år – se traileren til prequel-serien ‘Crystal Lake’
Linda Cardellini i 'Crystal Lake'. (Foto: PR)

‘Friday the 13th’ står som én af filmhistoriens mest ikoniske gyser-franchises, men faktisk skal vi helt tilbage til 2009 for at finde seneste film i rækken.

Nu genoplives universet imidlertid i serieform med A24 i ryggen.

Traileren er netop landet til ‘Crystal Lake’, en ny serie, der dykker ned i forhistorien til den første film fra 1980.

Hovedpersonen er Pamela Vorhees, Jason Vorhees’ mor, der også havde en afgørende rolle i originalfilmen. Hun spilles af Linda Cardellini, som lige har vundet en Emmy for sin præstation i HBO-serien ‘DTF St. Louis’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Handlingen udspiller sig næsten et år efter, at sønnen er gået bort. Pam er fortsat tynget af sorg, da to fremmede personer dukker op og begynder at grave i hendes fortid. Det sætter gang i en foruroligende række begivenheder.

Bag serien står forfatter og showrunner Brad Kane, som senest arbejdede på ‘It: Welcome to Derry’ og ‘Tokyo Vice’.

‘Crystal Lake’ får amerikansk premiere 15. oktober på tjenesten Peacock. Herhjemme bliver serien tilgængelig på HBO Max, som dog ikke har meldt en premieredato ud endnu.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af