Sunn O))) – power ambient gennem marv og ben

De kalder det selv ‘power ambient’, men det er da vist kun en mild betegnelse for de tonstunge guitardroner, den kutteklædte amerikanske duo Sunn O))) har formået at vække opsigt med. Guitarene er simpelthen stemt så langt ned, at man til stadighed må undre sig over, hvordan d’herrer Steve O’Malley og Greg Andersen overhovedet kan slå strengene an. Men det lod sig nu bestemt gøre på Voxhall i går.

Bakket op af en 8-10 forstærkere og et par ekstramusikanter indhyllede Sunn O))) salen i røg og dirrende dommedagstoner – flankeret af en forbavsende tungt brummende trombone. Energien blev stødt og roligt drænet ud af publikum, der forstenet stod og kun kunne ane de kutteklædte silhuetter og de højt holdte guitarer bag røgen på scenen. De nattemørke toner borede sig igennem marv og ben – hele tiden gentagende de samme guitarmønstre om og om igen.

Det er nærliggende at tro, at Voxhall udelukkende var fyldt med gotisk klædte metalfyre, men det var nu ikke tilfældet. En interessant detalje ved Sunn O))) er nemlig, at de har formået at høste overraskende mange fans i kunstner- og advantgardekredse, og dem var der – hvis de da kan kategoriseres – mindst lige så mange af. Det kan selvfølgelig skyldes, at drone-pionererne Earth fra Seattle – som Sunn O))) i øvrigt er store fans af – stod for opvarmningen og spiller en knap så dommedagsfikseret ambientmusik.

Men det kan lige såvel skyldes, at Sunn O))) virkelig formår at appellere til de mørke og vemodige sider i sindet, som i deres varetægt blev serveret med en så overvældende styrke, at man ikke kunne andet end at lade sig rive med. Det var i hvert fald den følelse, man gik hjem med efter gårdagens koncert. Og så er det altid nemmere at se bort fra, at monotonien lurede under de buldrende guitardroner, og at det vokale bidrag virkede en anelse malplaceret live i forhold til pladerne.