Se Chappell Roan optræde med tre af tidens stærkeste popnavne

Se Chappell Roan optræde med tre af tidens stærkeste popnavne
Chappell Roan på Syd For Solen. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Chappell Roan er totalt i duet-modus for tiden. Hun storhitter som Olivia Rodrigos duetpartner på remixet til ‘Expectations’, og da Charli XCX spillede i Inglewood sidste uge, dukkede Roan op som gæst under ‘Boom Clap’.

Denne uge har Roan afholdt velgørenhedsarrangementet Super Graphic Spectacular over to dage i Los Angeles. Arrangementets samler penge ind til Roans LGBT+-velgørenhedsorganisation The Midwest Princess Project. Og også her har hun kastet sig ud i flere duetter. Det rapporterer Pitchfork.

Roan headlinede begge dage, og under onsdagens show fik hun besøg af 00’er-pop-stjernen Christina Aguilera til en optræden med Roans ballade ‘Coffee’.

Men det var om torsdagen, at der for alvor var gang i duetmaskinen. Her optrådte Roan med tre af tidens stærkeste popnavne. Først kom Roan forbi under Caroline Polacheks koncert, hvor hun lånte sin vokal ud til en optræden med nummeret ‘Look at Me Now’. Og da det blev tid til Roans eget headlinershow, fik hun besøg af to store engelske stjerner i form Lola Young under ‘Picture You’ og dernæst PinkPantheress, der spillede sin egen sang ‘Tonight’.

Alle fire optrædener fra Super Graphic Spectacular er fanget på video og kan ses herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af