’The Other Bennet Sister’: DR har den perfekte serie til en regnfuld efterårsdag
SERIE. Alle har et strejf af noget je ne sais quoi. Nogle menneskers særtræk er måske bare så ubeskrivelige, at de ender med at blive usynlige for det snæversynede øje.
Det må være den både lidt nedslående og opmuntrende hovedpointe i Janice Hadlows ’The Other Bennet Sister’, der i 2020 gav kærlighedsklassikeren ’Stolthed og fordom’ et nyt POV og en af romanens (måske litteraturhistoriens?) mest oversete skikkelser sin helt egen historie.
Og midt i en Jane Austen-feber, hvor vi netop har fået den glimrende genfortolkning af ’Fornuft og følelse’ og spændt venter på, at Lizzie og Mr. Darcy skal skændes og snave på Netflix, er spinoff-romanen også blevet til en miniserie – og endnu et gigantisk shoutout til alle quirky skyggetanter.
Sammenligningen med ’Den grimme stedsøster’ ligger lige for, når vi over 10 hurtigt sete afsnit følger anti-prinsessen – nummer tre i rækken af i alt fem Bennet-søstre – Mary (Ella Bruccoleri), der mere eller mindre frivilligt indtager rollen som familiens dårligt klædte og bebrillede dommedagsprofet.
Der er dog knap så meget blod eller foruroligende oralsex som i den norske bodyhorror. Tværtimod er dette en florlet og meget demure pasteldrøm fuld af alt fra blafrende gardiner og recitering af digte til easter eggs og andre gaver.
Richard E. Grant i rollen som farmand-Bennet, eksempelvis. Ikke at man nødvendigvis får meget mere af ham her, end man gjorde i seneste sæson af ’The Traitors UK’, hvor han var så uduelig som forræder, at han var den første til at blive stemt ud.
Patriarken siger nemlig ikke så meget og virker umiddelbart ret ligeglad med det matchmaking-show, der udspiller sig mellem hans døtre og deres respektive bejlere. Heldige ham. For som serien hyppigt pointerer, er frihed og anarkismetendenser et privilegium for de privilegerede. Alle andre dødelige må finde social overlevelse i giftemålet.
Ja, ægteskabsinstitutionens magt, mening og uretfærdigheder løber som et forventeligt grundspor, hvor jagten på kærligheden – præcis som i nutidsdramaet ’Love Is Blind’ – helst skal ende med en rig mand og en smuk kvinde.
Mary skal derfor ikke gøre sig de store forhåbninger om et lykkeligt parforhold. I al fald ikke ifølge Mrs. Bennet (Ruth Jones), der bliver synonym med fornedrelse og toksisk femininitet.
En af seriens store plotmotorer er netop den utroligt elskværdige hovedkarakters opgør med sin forfærdelige mor, som systematisk smadrer Marys selvtillid og chance for lykke i London, hvor hun efter en familietragedie forlader landsbygodset Longbourn for at flytte ind hos sin onkel og tante.
Her viser hendes ellers udskældte briller sig faktisk at være sådan lidt semismarte, og gennem dem øjner familiens sorte, ugiftelige får muligheden for et liv som videbegærlig guvernante. Og her stopfodres vi fornøjeligt med noble paroler om selvværd og selvstændighed.
Men altså … livet er bare sjovere, når man har en at danse lancier med, hvorfor den rødmende pebermø naturligvis støder på flere hotte mænd med aura og flæseærmer. Hello, mr. Tom (Donal Finn).
Uagtet at ’The Other Bennet Sister’ er en nyskrevet fortælling, er den nemlig stadig meget Austen’sk og byder foruden det kritiske portræt af kvindens såkaldte bestemmelser også på trekantsdramaer, misforståelser, længselsfulde blikke og altopslugende forelskelser.
Der er derfor ikke så meget, der er overraskende i denne spinoff-serie, hvilket indimellem kan give en følelse af noget søvndyssende gengangeri. Men det er også noget af det, der gør den så behagelig. For selvom romcom-dramaet indimellem leverer skarp social satire, skærer eller slår man sig aldrig på det.
’The Other Bennet Sister’ er derfor ikke bare en (gen)fortælling, der giver Mary den redemption, hun har fortjent siden 1800-tallet. Det er også den perfekte serie at binge på en regnfuld efterårsdag.
Kort sagt:
Hele mit liv har jeg været på udkig efter Mr. Darcy. Men måske jeg hellere vil have Mary Bennet?
Anmeldt på baggrund af hele serien.