The Prodigy – den hellige forener

De efterhånden aldrende legender fra engelske The Prodigy vendte onsdag aften tilbage til København i forbindelse med deres nyudgivne opsamling ‘Their Law: The Singles 1990-2005’. Denne gang var det heldigvis Store Vega, der lagde hus til gruppens udfoldelser, i modsætning til en halvt fyldt KB Hallen sidste år.

“Gratis ørepropper – det bliver højt” sagde skiltet ved baren. Det var dog ikke nødvendigt, da lydniveauet var afpasset i forhold til svenske Robyn der gæstede søsterklubben Lille Vega. Men ellers var publikum overladt til en veloplagt trio, som fra første færd ikke lod meget til overs for fantasien. De, der havde regnet med klassikere fra Prodigys første tre albums, gik ikke forgæves, især da Keith til ‘Their Law’ indledningsvist hoppede ud blandt masserne for at pumpe stemningen op.

Koncerten fortsatte for fuld tempo afbrudt af enkelte pustere, og én af de mere erfarne bartendere fortalte mig at der aldrig havde været så gang i den i de fem år han havde bestyret baren. Vi blev, udover (måske lidt for mange) indslag fra deres nyeste album præsenterede for alt fra ‘Smack My Bitch Up’ til ‘Poison’ og vi nød det i fulde drag. Luften i salen fik flere tæsk end nogensinde før, og drengene på scenen må sikkert have betragtet København som noget man ikke skal kimse af, taget de mange hænder i luften i betragtning.

De fleste forlod stedet gennemvædet af sved og i høj stemning, især med følelsen af melodien og teksten til afslutningsnummeret ‘Out Of Space’ meget present. Til trods for de måske lidt for få klassikere (man er jo nostalgisk) og det lidt lave lydniveau beviste The Prodigy, at de trods alderen, stadig kan forene den hanekamsbærende og piercede punker med hiphopperen og manden med den nystrøgne hvide skjorte i fælles kadence.