Busta Rhymes – gennemført og uhørt

Det var en fyldt og sitrende KB-Hallen der var klar til at modtage Busta Rhymes denne onsdag aften. Klientellet var dog generelt et ganske andet end til de to seneste store hiphop koncerter i København med Gang Starr og Malk De Koijn. Der blev drukket tæt af diverse sukkersøde alkoholdrikke i køen udenfor, mavebluserne blev luftet i de to graders varme og i ny og næ hørtes den karakteristiske og så velkendte lyd af hvinende hjuldæk fra en øse med alufælge og skørtsæt.

Vel indenfor var opvarmningen allerede gået i gang. Jungletrommerne var gået at Dilated Peoples ville varme op, men de fem synkront dansende R’n’B gutter på scenen lignede bestemt ikke Dilated Peoples. Hvem de var fandt undertegnede desværre aldrig ud af, men det lød som om det var godt det samme. Busta skulle gå på kl 8 – det gjorde han selvfølgelig ikke. Så efter opvarmningen blev lyset tændt og underholdningen bestod derefter i de næste 45 min. af omgivelserne samt en CD med den tyske reggae/dancehallgruppe Seeed.

DJ Scratch, var den første mand på scenen. Eller rettere sagt bag scenen, for et kæmpetæppe hængende fra loftet dækkede den bagerste del af scenen hvor DJ Scratch stod. Han lavede ikke overraskende lidt call-respons for at varme publikum lidt op og så var vi klar. Tæppet gik op og der stod DJ Scratch på et plateau bag sin DJ-pult flere meter over scenen. På begge sider af ham, ledende ned til selve scenen, var der to meterhøje og bredde lysende trapper, der pludselig blev løftet og til en infernalsk larm kom først hypeman Spliff og derefter Busta til syne.

I KB-Hallen er der jo siddepladser og Busta opfordrede straks lettere fornærmet alle til at rejse sig op. “You too in the white t-shirt in the back” sagde han og pegede på en gut i den anden ende af salen. Den udpegede rejste sig op, tog sig i skridtet og satte sig igen. En latterlig attitude der gjorde Busta gal. Han stoppede musikken og nægtede at spille videre før den formastelige var blevet smidt ud! Det næste kvarter gik derfor med at vente medens security diskuterede med den formastelige, medens Busta kun spillede et par stærkt forkortede numre for at publikum ikke gik helt i stå.

Den formastelige gik imidlertid ingen steder, han havde jo betalt og stadig ret til at være der og Busta indså, at han ikke fik sin vilje og så startede koncerten endelig rigtigt. “Make It Clap” fik publikum til at eksplodere og til den sukkersøde “I Know What You Want” var der dømt fællessang med pigerne. “Scenario”, et klassisk Tribe nummer featuring Busta fik vi også – selvfølgelig i en noget amputeret udgave – og i det hele taget var programmet af numre ganske velsammensat. Det var ligeledes tydeligt, at selve showet var gennemtænkt. Lige fra Scratchs timing til samarbejdet mellem Busta og Spliff. Et samarbejde den hurtigsnakkende Busta trak meget på, da hans rap er af en høj, høj teknisk sværhedsgrad og nærmest er umulig at gennemføre alene til en livekoncert. På “Break Ya Neck”” viste Busta imidlertid, at det ikke kun er studielir, der har gjort ham berømt for sit flow. Uden brug af hypeman rappede Busta sig igennem dette nummer der stiller meget store tekniske krav. Medens han da også stod helt stille.

At koncerten var gennemarbejdet sås også mellem nogle af numrene hvor Busta og Spliff leverede originale og perfekt timede introer til numrene. Til gengæld var vi så heller ikke i nærheden af at få et ekstranummer og freestyle var der absolut heller intet af i den ca. halvanden time. Det var færdigpakket underholdning, men dog leveret med engagement. Koncertens flow blev dog desværre brudt af den latterlige start som satte sig spor på resten af koncerten. Busta, kunne åbenlyst ikke kapere at han havde tabt magtkampen mod den formastelige og svinede ham derfor til under hele koncerten. Ærgerligt for stemningen, selvom store dele af publikum fandt det ganske underholdende at råbe “fuck you pussy” på Bustas opfordring. Busta burde have været større og ikke lade en provokation påvirke koncerten i en sådan grad.