Vesterbro Festival 01: Mavis – gåsehud til folket

Ungdommens smerter ved forsmået kærlighed og den lidende teenageforvandling var temaet som Mavis markedsførte sig på og den utroligt udtryksfulde forsanger Jonas stod med – meget passende – med et nedslået og melankolsk blik i øjnene under hele koncerten.

Det melankolske, lidt Saybia inspireret lyd var også omdrejningspunktet i de sangene, som i sådan en grad blev båret frem på den enormt stærke og kraftige vokal som uden tvivl er altafgørende for bandets succes i fremtiden. Sammen med voldsomme energiudladninger, rammende temaer og en graciøs fremtræden, gav det en pompøs oplevelse, som fremkaldte gåsehud på min arme.

Ligeledes blev den lille scene 3 hurtigt proppet af hithungrende publikummer, som øjeblikkeligt indfandt sig på gulvet med smil og taktfaste nik med hovedet.

Gutterne var dog en anelse stilfærdige, måske lidt overvældede af den gode modtagelse, og der var derfor ikke den store visuelle oplevelse ved koncerten. Havde koncerten varet et par timer, frygter jeg at Mavis havde været en ringere oplevelse, idet sangene var lettere ensformige og performancen alt for tilbageholdt. Mere variation i repertoiret og mere liv på scenen. Så er der også plads til Mavis på den musikalske stjernehimmel.