Nikolaj Nørlund – rasende smukt

Nikolaj Nørlund er en ener på den danske musikscene. Sådan er det. Han er sgu nok også den bedste sangskriver herhjemme. Det er i hvert fald det indtryk, man efterlades med denne torsdag aften på Jazzhouse, hvor Nørlund er mødt op ene mand kun bevæbnet med to akustiske guitarer og sine fantastiske sange.

Det kræver sin mand at stå helt alene på en scene i to timer og synge sine sange, uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt. Men det kan Nikolaj Nørlund.

Igennem hele koncerten var han i øvrigt i smittende godt humør og snakkede og jokede med publikum. Som da han gjorde grin med en stakkels fyr og hans aalborgensiske dialekt. Eller da han bekendtgjorde, at aftenens koncert bød på forskellige temaer blandt andet jalousi og derefter – på en opfordring fra publikum – kastede sig ud i en improviseret og halsbrækkende version af Leonard Cohen-nummeret ‘Paper Thin Hotel’.

‘Pergament Hotel’, som den hedder på Nørlundsk, fuckede fuldstændig op. Nørlund kunne hverken huske teksten eller akkorderne, og til stor morskab for publikum stoppede Nørlund selv nummeret og annoncerede, at han nu ville gå videre til et nyt tema: Skilsmisse. Det betød, at vi fik en tilbagelænet version af ‘To lys på et bord’ fra Nørlunds seneste udgivelse ‘Kom med et bud’ og derefter ‘Virker bekendt’ fra ‘Tændstik’.

Helt fænomenalt var det også at høre Nørlund-klassikere som ‘Indre by’, ‘Respekt’ og ‘Verdenssøn’, og så blev vi heller ikke snydt for Townes van Zandt-nummeret ‘Marie’, hvor Nørlund viste, at han også er en virkelig dygtig guitarist.

Og så har jeg ikke engang nævnt det bedste. Det nye nummer ‘Ned til søen’, med publikum på kor, var en behagelig overraskelse med et omkvæd, der er et af de flotteste i Nørlunds karriere. Sidste nummer var den fuldstændig overrumplende mavepuster ‘Under fremmed flag’. Dansk musik bliver ikke bedre. Det var simpelthen rasende smukt.