Kelis

Efter i 2007 at have vristet sig løs af sit daværende pladeselskab Jives greb, valgte Kelis at lægge musikken på hylden og uddanne sig. I dag er hun også en certificeret saucier, og hendes gastronomiske entusiasme er tydelig i titlerne på ’Food’. Musikalsk disker den 34-årige sangerinde op med en samling sange, der er mindre futuristiske end hendes tidligere output, men karrieremæssige kamæleonskift burde Kelis-fans efterhånden være vant til.

Albummet fungerer bedst, når Kelis’ karakteristisk hæse, sexede stemme assisteres af lag-på-lag instrumentation og dermed ikke bliver bebyrdet af for meget arbejde. Her kører Kelis den hjem på charme frem for udsædvanlig udtryksevne og teknik.

På ’Floyd’ overbeviser hun som blasert, kontant blues-diva, der blot savner at blive pustet omkuld af en elsker. Det bliver lytteren til gengæld, på den blideste facon, af omkvædets glockenspiel og afdæmpede, tinagtige trompeter. Det lave tempo fortsætter på ’Runnin’’, der hypnotiserer med dirrende Wurlitzer-orgel og vindklokke-lignende lydeffekter.

Både ’Jerk Ribs’ og ’Hooch’ sætter cirkulære basfigurer og velarrangerede blæsere i forgrunden for elegante funknumre. På ’Friday Fish Fry’ og ’Change’ krydrer Kelis med rockabilly og mariachi, og kun et enkelt eksperiment, Labi Siffre-coveret ’Bless the Telephone’, falder ved siden af. Der hersker ingen tvivl om, at Kelis er kompleks nok til at spænde bredt, fra forurettet furie på gennembruddet ’Caught Out There’ til den sagte folksangerinde på ’Bless the Telephone’, men tracket hæver sig aldrig over kedsommelig hyggestundsstatus.

Læs også: Kelis til Nibe Festival

Når man fundet sig til rette med en mere tilbageskuende Kelis, står det dog klart, at ’Food’ er et af sangerindens hidtil bedste album.