Broken Twin

Det er, som om tiden står stille, når 25-årige danske Majke Voss Romme folder sin vokal ud. Og det er bestemt ikke, fordi man keder sig, men snarere fordi hendes klangfulde og smukke stemme har en imponerende evne til at låse lytteren fast i et melankolsk jerngreb og fra første anslag af debutalbummet fylde rummet med lavmælt og rørende eftertænksomhed.

Den grundlæggende tone af ensomhed forstærkes af de mange passager, hvor vokalen kun får selskab af lidt afdæmpet klaverspil. Albummet er en enormt homogen størrelse, hvilket både er dets største styrke og svaghed. Rammes man i mellemgulvet af åbningsnummeret ’Aching’, er der ikke andet at gøre end at lade sig overmande og gennemleve alle ti numres favntag med mørket. Men gør man ikke, begrænser ensartetheden Broken Twin en smule og efterlader ikke nogen muligheder for at vise andre sider af talentet.

Jeg tilhører dog klart den første gruppe, og det er svært at være andet end imponeret over Rommes konsekvente musikalske vision, som den kommer til udtryk på den nostalgiske ’Sun Has Gone’, der minder en smule om Cat Powers allermest afdæmpede hjørne.

Men Broken Twin har ikke lavet nogen klassisk sangskriver-plade, som det understreges af de atmosfæriske passager med plads til strygere og blæsere. Her er det snarere kunstnere som Julianna Barwick og Julia Holter, der, med sans for det æteriske og skæve arrangementer, virker som de oplagte åndsfæller for den selvsikre debutant.