The Smashing Pumpkins – følsomheden der blev væk
Hvorfor gider han? Hvad er det, der får Billy Corgan, tidligere forsanger i 90’er-emobandet The Smashing Pumpkins, til at drage på tour med et band, der også kalder sig The Smashing Pumpkins, men som, bortset fra Corgan, består af nye medlemmer, og hvor den rette betegnelse i virkeligheden burde være ‘Billy Corgan’s Traveling Circus’. For det var vitterligt sådan det føltes at overvære bandets over to timer lange koncert i Den Grå Hal. Men måske har han bare brug for pengene. Han har trods alt lige startet sit eget professionelle wrestling-firma, og ‘Resistance Pro Wrestling’, som er navnet, nikker sin første fake-flyveskalle i slutningen af denne måned. Og krisen kradser vel. Selv i Pumpkins-land.
En mærkelig koncert var det under alle omstændigheder, dog ikke uden lyspunkter, heldigvis. Men lad os begynde med begyndelsen, som bød på to numre fra græskarhovedernes kommende album ‘Quasar’ og ‘Panopticon’. Det var højt, velspillet, kontrolleret og tilsat hidsigt blinkende lysshow og små pærer, der lignede noget fra et omrejsende cirkus. Men det var også faretruende tæt på at være ligegyldigt. Det rykkede ikke, men larmede bare uskønt og uinspireret, når Corgan og hans medguitarist legede dueling banjos og skiftedes til at tage kvælertag på deres elektriske guitarer.
Dertil kommer, at Billy Corgan ikke har i sinde at please nogen som helst, hvilket en skizofren og uvedkommende sætliste afspejlede. Først med ‘Siva’ fra debutalbummet fra 1991 og senere ‘Cherub Rock’ kom man i tanke om, hvorfor man overhovedet nogensinde havde elsket den skaldede idiot deroppe på scenen. Og det havde man jo. Voldsomt meget endda. Hvilket jo også gjorde savnet efter følsomme numre som ‘1979’, ‘Disarm’ og ‘Drown’ desto større. Lidt af æren blev dog reddet af de to ekstranumre ‘Zero’ og ‘Bullett With Butterfly Wings’. Selv om fællessang på sidstnævnte var direkte absurd. Helt ærligt, Billy. That is not cool.
