Marlon Brando: ’The Godfather’ (1972)
Brando revolutionerede filmverdenen, da han bragte skuespilteknikken method acting til det store lærred i film som ’A Streetcar Named Desire’ (da. ’Omstigning til Paradis’) og ’The Wild One’ (da. ’Vild ungdom’). Men den unge rebel blev op gennem 1960’erne transformeret til en halv- og selvfed diva, der ødelagde sit gode rygte ved at ødsle sine penge væk og begå middelmådige præstationer i middelmådige film. Det er således næppe for rollen som Grindl i filmen ’Candy’ (med den danske undertitel ’hun er så fræk’) eller for indsatsen i ’Bedtime Story’ (med den fængende danske titel ’Pas på prinsen piger’), at Brando vil blive husket.
Skuespilleren formåede dog at vende skuden, da Francis Ford Coppola gav ham et tilbud, han ikke kunne sige nej til: Den Oscar-vindende inkarnation af mafiosoen Don Vito Corleone står til stadighed som en af filmhistoriens mest legendariske skuespilpræstationer.
John Travolta: ’Pulp Fiction’ (1994)
En række meget dårlige beslutninger ledte givetvis til, at John Travolta gik fra at være en laber hoftesvingende discodanser i ’Saturday Night Fever’ til at hænge ud med talende babyer i den forfærdelige Look Who’s Talking’-trilogi.
Heldigvis reddede Quentin Tarantino skuespilleren fra sin deroute, da han gav Travolta rollen som lejemorderen Vincent Vega i sin Cannes-vinder, ’Pulp Fiction’. Vincent Vega med det sorte slikhår og begejstrede fascination af europæisk junkfood blev spillet eminent af Travolta, der tilmed atter kunne blotte sit dansetalent – denne gang i en twist-konkurrence sammen med Uma Thurman.
Rollen gav, foruden en Oscar-nominering, Travolta et gedigent comeback.
Hilary Swank: ’Boys Don’t Cry’ (1999)
Som den vel nok eneste tidligere medvirkende i ’Beverly Hills 90210’ har Hilary Swank formået at skabe sig en karriere, der ikke udelukkende består af roller i obskure b-film og dårlige tv-serier.
Da hun fik sparket, og hendes karakter, Carly, blev skrevet ud af serien, skulle fyringen vise sig at have fordelagtige konsekvenser. Fire måneder senere blev Swank nemlig castet til dramaet ’Boys Don’t Cry’, der skildrer en transkønnet fyrs barske kamp for at finde sig selv og kærligheden. I filmen udfoldede Swank sit skuespiltalent og beviste, at der var mere at komme efter, end hvad hun kunne få ud af rollen som Steves flirt.
Præstationen indbragte hende en Oscar-statuette for bedste kvindelige hovedrolle og lagde grunden for hendes senere succes, der bl.a. tæller rollen som den determinerede bokser, Maggie, i Clint Eastwoods ’Million Dollar Baby’ – en rolle der, nå ja, kastede endnu en Oscar-statuette af sig.
Se flere forbløffende karriereomvæltninger på næste side.
Mickey Rourke: ’The Wrestler’ (2008)
Nok var charmetrolden fra ’Body Heat’, ’Diner’ og ’9 ½ uge’ en feteret fyr i 1980’erne, men hans lovende karriere blev ødelagt af stoffer, damer og en rask beslutning om at genoptage sin boksekarriere – et karriereskift, der resulterede i et ødelagt ansigt og plastickirurgi til overflod.
Med ’Sin City’ i 2005 var Rourke igen en af the cool kids, og i 2008, efter et utal af ansigtsoperationer, formåede Rourke for alvor at vise sit hengemte skuespiltalent frem, da han brillerede i Darren Aronofskys ’The Wrestler’. Der er tydelige paralleller mellem skuespilleren og hans karakter som den forhenværende professionelle wrestler Randy ’The Ram’ Robinson, der forsøger at komme tilbage i ringen og genopleve sin storhedstid.
Til forskel fra filmen kunne man i virkelighedens verden tale om en succesfuld omkamp. Rourke vandt en Golden Globe for rollen og blev nomineret til en Oscar.
Colin Firth: ’A Single Man’ (2009)
En pæn portion af den britiske skuespiller Colin Firths cv består af medvirkener i romantiske dramaer og komedier. Og selvom hans præstationer i film som ’Bridget Jones’ dagbog’ og ’Love Actually’ er absolut solide (her glemmer vi lige et øjeblik den pinagtige ’Mamma Mia! The Movie’), var det dog først med den sensible portrættering af den sørgende engelsk-professor i Tom Fords visuelt imponerende debutfilm, ’A Single Man’, at Firths tyngde som skuespiller kom for en dag.
Med rollen fulgte en Oscar-nominering, og pludselig fik Firth flere roller, hvor han kunne udfolde sin alsidighed. Således har vi senere set ham som talehæmmet tronarving i ’Kongens store tale’ og agent i ’Dame, konge, es, spion’.
Kate Mulgrew: ’Orange is the New Black’ (2013)
Film- og tv-branchen kan være hård og ubarmhjertig – især for midaldrende kvinder, der ikke hedder Meryl Streep. Men den rutinerede skuespiller Kate Mulgrew, der blandt sci-fi-fans er kendt som Captain Kathryn Janeway i tv-serien ’Star Trek: Voyager’ (1995-2001), har i en alder af 59 formået at få en sand revival gennem Neflix-succesen ’Orange is the New Black’. Her inkarnerer hun den temperamentsfulde Galina ’Red’ Reznikov, der med sin prison knowhow og tykke russiske accent styrer fængslets køkken med hård hånd.
Et genreskift og en tur bag tremmer skulle der altså til for den tidligere rumskibsbestyrer, der både har fået udvidet sin fanskare og er blevet Emmy-nomineret for ’bedste kvindelige birolle i en komedieserie’.
Se flere forbløffende karriereomvæltninger på sidste side.
Matthew McConaughey: ’Dallas Buyers Club’ (2013)
Det uden tvivl mest bemærkelsesværdige eksempel i nyere tid på en skuespiller, der har mestret kunsten at genopfinde sig selv, er Matthew McConaughey. Hans genfødsel er så enestående, at den i medierne ligefrem bliver beskrevet med en nyopfunden term: ”The McConaissance”.
Og man forstår begejstringen. For hvem havde troet, at kongen af rom-coms, den altid skjorteløse, solbrune, dameven, på få år ville formå at charmere den internationale kritikerstab på samme måde, som han charmerede J-Lo i ’The Wedding Planner’?
McConaugheys succes skyldes, at han har vendt flødebolle-rollerne ryggen og i stedet dyrket seriøse roller i særligt ’Killer Joe’, ’Mud’ og ’True Detective’, hvor han spiller afdanket, slidt, falleret og så grim, som man nu kan se ud, når man er Matthew McConaughey. Karrieren nåede sit hidtidige højdepunkt, da McConaughey tidligere på året vandt en Oscar for sin portrættering af den HIV-smittede cowboy i ’Dallas Buyers Club’.
Nicolas Cage: ’Joe’ (2014)
Karrieren går op og ned for den amerikanske skuespiller Nicolas Cage. Inden for de seneste tre år har han indspillet seks film, der ikke engang har fået dansk biografpremiere. Til gengæld har det ikke skortet på opmærksomhed fra de sociale medier, hvor Cages iøjnefaldende og til tider meget højtråbende spillestil (nogle ville sige overspillende) bliver hængt til tørre.
Men det skal være slut nu! For selvom sydstatsdramaet ’Joe’ først for nylig er kommet i biograferne herhjemme, er rygtet om Cages formidable præstation som den alkoholiserede og tungsindige titelkarakter kommet ham i forkøbet. Måske skal vi igen til at tage skuespilleren lidt mere alvorligt?
Læs også: Nicolas Cages bedste og værste roller – rangeret