‘Tomorrowland: A World Beyond’
Påvirker medierne os til at fikse samfundets problemer, eller er deres skræmmescenarier snarere undertrykkelse og grobund for småsygt afhængighed af en konstant strøm af nedslående input?
Den slags betragtninger havde jeg ikke regnet med at få præsenteret i Disneys familiefilm ‘Tomorrowland: A World Beyond’.
Damon Lindelof, tidligere showrunner på ‘Lost’, er medforfatter, og historien trækker åbenlyst på hans fremragende og fortællemæssigt banebrydende ABC-series temaer og hemmelighedskræmmeri. Informationerne er således også i ’Tomorrowland’ sparsomme og vores spørgsmål tilsvarende mange: Hvad gør den begavede teenager Casey (Britt Robertson) til noget særligt, og hvorfor er hun blevet udvalgt af Athena (Raffey Cassidy) – på overfladen bare en lille, sød pige – til at rejse med det desillusionerede opfindergeni Frank (George Clooney) til en magisk parallelverden?
Brad Bird, der før ‘Mission: Impossible – Ghost Protocol’ stod bag de mesterlige animationsfilm ‘The Iron Giant’, ‘The Incredibles’ og ‘Ratatouille’, instruerer de tætpakkede actionscener med sikker hånd og lader sine børneskuespillere bære filmen. Særligt gode præstationer får han ud af den relativt uprøvede Cassidy og altid formidable Pierce Gagnon (‘Looper’ og ‘Extant’) i rollen som Caseys lillebror, Nate.
Casey og Franks verdenssyn er så forskelligt som dag og nat. Frank, der er blevet godt og grundigt gnaven på sine ældre dage, mindes med forbitret nostalgi dengang, han deltog i sin første konkurrence med en hjemmebygget jet pack – dengang alting syntes muligt. Casey, derimod, tror stadig fuldt og fast på, at hun kan gøre en forskel og nægter at give fortabt, selv når det ser allermest sort ud.
Filmen hylder de selvstændige, fantasifulde og handlekraftige drømmere i alle afskygninger. Men kan det nytte noget at være præmieoptimist, når hele kloden er på skideren og dens undergang – i hvert fald ifølge Hugh Lauries guvernør Nix – er nært forestående og næsten uundgåelig? Caseys far (Tim McGraw) har ofte fortalt hende en simpel, men klog fabel om to ulve. Den onde lever af mørke og fortvivlelse, den gode af lys og håb. Hvem vinder? Det gør den ulv, man vælger at fodre. Sgu da.
Bird og Lindelof opmuntrer dybtfølt deres unge hovedmålgruppe til at turde tænke stort og aldrig at lade sig kue. Og skulle deres inspirerende feel good-budskab prelle af på voksne kynikere, er der i ‘Tomorrowland’ heldigvis også blevet plads til skjulte rumraketter og morderiske, sci-fi-gadget-armerede androider – og endda en alternativ kærlighedshistorie.
Kort sagt:
Disneys George Clooney-blockbuster er mere end et familievenligt sammenkog af instruktør Brad Birds kyndige sci-fi-action og medforfatter Damon Lindelofs idérige mystik fra ‘Lost’. ‘Tomorrowland: A World Beyond’ har nemlig både noget på hjerte og hjertet på rette sted.
Læs også: Vores forventninger til sommerens største blockbusters