Ny afsløring giver hidtil sikreste indikation på Jon Snows skæbne i ’Game of Thrones’

Spoilers – læs ikke videre, hvis du endnu har femte sæson af ’Game of Thrones’ til gode.

»Død er død er død er død. Han er død. Ja. Fra alt hvad jeg har set, hørt og læst, er Jon Snow absolut død«.

HBO-bossen Michael Lombardo var klar i mælet, da han affejede alle fanteorier om Jon Snows genopståen efter femte sæsons blodige finale.

Men noget tyder på, at den langlokkede Lord Commander, der blev fældet af sine krigsfæller i ly af mørket, ikke udåndede for sidste gang i Castle Blacks bidende kulde. Den engelske tabloidavis The Daily Mail er således kommet i besiddelse af et foto af Kit Harington, skuespilleren bag Jon Snow, på ’Game of Thrones’-settet i Belfast, hvor sjette sæson indspilles. Se det her.

Fotoet falder i naturlig forlængelse af Haringtons seneste udtalelser om sin fremtid i ’Game of Thrones’-universet, hvor han – lettere kryptisk – indikerede, at han vender tilbage til serien.

Med The White Walkers’ taktfaste march mod The Wall og Snows fascinerende udvikling som ledestjerne med moralske skrupler, ville det være en skam, hvis han havde udspillet sin rolle i universet, så fotoet må betegnes som opløftende nyt for seriens fans.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af