1. ’Switchblade Romance’
Bølgen af nyere, fransk horror er ekstrem. Udpenslet, ubehagelig og sølet ind i blod. Det gælder i særdeleshed også for Alexandre Ajas ’Switchblade Romance’ (2003) med Cécile de France i hovedrollen som den unge kvinde Marie, der må tage øksen i egen hånd i en blodig kamp imod en gryntende og klam massemorder ude på bøhlandet.
Marie og veninden Alex er taget på weekendtur hjem til Alex’ familie for at få lidt læsero. Men så snart mørket falder på, ringer det på døren, og nedslagtningen går i gang. Kun Marie undslipper i første omgang den syngende barberkniv, mens Alex bliver bortført med hvem ved hvilke grusomme intentioner af den ækle morder. Men Marie følger efter – forbandet cool bag rattet i en gul muskelbil – i en nervepirrende jagt/flugt.
Slutningen er af WTF-typen og deler med garanti vandene. Men alle kan være enige om, at Alexandre Aja ikke er nærig med blodet og de gory detaljer.
Kan ses på CMore.
2. ’Sinister’
Ethan Hawke tyller voksne whiskysjusser for at dulme nerverne i ’Sinister’. Og så gnider han sine øjne igen og igen. For kan det virkelig passe, at han lige så, hvad han tror, han så? Mord indfanget for rullende kamera.
Sammen med kone og to børn er Hawkes krimiforfatter netop flyttet ind i et hus, hvori den tidligere familie blev brutalt slået ihjel. Men det er kun ham, der ved det. Så er der nemlig godt stof til den næste bestseller. I huset finder han en kasse med gamle filmruller i. Han sætter dem på. Alene om natten på arbejdsværelset. Og det ene rituelle familiemord efter det andet ruller sig ud for øjnene af ham.
Hawke kniber øjnene sammen og kigger væk, og det samme har man selv lyst til at gøre i dette grumme stemningsgys.
Kan ses på Netflix.
3. ’Tusk’
Halvt mand, halvt hvalros (!). I Kevins Smiths skæve og mildest talt bizarre horrorkomedie ’Tusk’ møder vi den selvfede podcaster Wallace (Justin Long med et hvalrosværdigt overskæg), der altid er på jagt efter nye tosser til sit program.
Sådan én møder han i skikkelse af eventyreren Howard, der har sejlet på de syv verdenshave og endda drukket dus med Hemingway. Hyggeligt nok. Altså lige indtil Wallace bliver bedøvet, får amputeret et ben og overarmene syet fast til kroppen. Howard vil nemlig operere Wallace om til hvalrossen Mr. Tusk.
Ja, ’Tusk’ er i sit udgangspunkt fjollet, men alligevel lykkes det Kevin Smith (’Clerks’, ’Chasing Amy’) at blande hans vanligt sjove og skarpe dialog med ægte, grotesk skræk. Operationsinstrumenterne er smurt ind i blod og afskårne lemmer, og store plancher med tegninger af hvalrosanatomi udgør det makabre tableau hjemme hos den vanvittige Howard.
En genrehybrid, der med garanti vil vække kvalmende ubehag.
Kan ses på Blockbuster.
4. ’Inside’
Ved et fatalt biluheld mister den gravide Sarah sin mand, mens hun selv og den ufødte baby overlever. Sarah dog med ar på både krop og sjæl. Fire måneder senere dukker en mystisk kvinde op med et seriøst horn i siden på den højgravide Sarah. Hun tiltvinger sig adgang til huset og herfra sprøjter blodet ubønhørligt i en times tid.
’Inside’ er den franske instruktørduo Alexandre Bustillo og Julien Maurys debutfilm fra 2007. Alligevel serverer de to splat, spektakulære mord og blod i kaskader, som om de aldrig havde bestilt andet.
Med en manisk og mindeværdig Béatrice Dalle (hende der spillede Betty i den ikoniske 80’er-film ’Betty Blue’) i rollen som den mystiske, saksebevæbnede kvinde og en rystende modbydelig slutscene er ’Inside’ home invasion horror af den allermest ekstreme slags.
Kan ses på Blockbuster og Plejmo.
5. ’The Babadook’
En stresset alenemor og hendes socialt utilpassede, seksårige søn forsøger i australske ’The Babadook’ af få hverdagen til at hænge sammen. Ikke just scary shit. Altså med mindre vi taler krads socialrealisme. Men tilsæt et klassisk monster under sengen (titlens Babadook), og du har grundingredienserne i Jennifer Kents forrygende, psykologiske gys.
Hr. Babadook er et af nyere tids mest mindeværdige filmmonstre, men det er faktisk i lige så høj grad den uregerlige søn Samuel med gruen i øjnene og moderens penduleren mellem had og kærlighed til sønnen, der gør ’The Babadook’ til en så rendyrket uhyggelig oplevelse.
Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
6. ’Børnehjemmet’
Det spanske spøgelsesgys ’Børnehjemmet’ kan bryste sig af at have fantasyauteuren Guillermo del Toro (’The Devil’s Backbone, ’Pans labyrint’) som producer, men instruktør J.A. Bayona kender tydeligvis også selv sine gotiske skrækfilmsforbilleder til fingerspidserne.
Sindet er således skrøbeligt som porcelæn hos Belén Ruedas hårdt prøvede mor. Netop som familien skal til at genåbne hendes egen barndoms børnehjem, forsvinder sønnen Simon sporløst. Inden da har han haft kontakt til en flok spøgelsesbørn i det gamle hus. Og herfra indhylles morens virkelighedssans i en tung tåge.
En atmosfæremættet chiller med uhyggelige unger og knirkende korridorer, der bliver hængende i tankerne længe efter takket være Ruedas sørgmodige moderportræt.
Kan ses på Filmstriben og Netflix.
7. ’Troldjægeren’
Tungen er velplaceret i kinden i norske André Øvredals ’Troldjægeren’, hvor en flok filmstuderende følger i hælene på en troldjæger i de norske skove. Lige dele mockumentary og imponerende troldesmadder udgør den overraskende gode kombination, der nok er mere sjov og spektakulær ramasjang end rendyrket gys.
Ikke desto mindre er der rig mulighed for svedige håndflader og galoperende puls, når den barske troldjæger Hans og følget af ubehjælpelige studerende løber zigzag over stok og mostilgroet sten fra de kolossale kæmpetrolde på bersærkergang.
Øvredals genreleg med den norske folklore er både opfindsom og ganske overbevisende i kraft af sin detaljerige levering af eventyrlig troldemytologi. Krøllebølle go home.
Kan ses på Filmstriben.
8. ’Thirst’
Sydkoreanske Park Chan-wooks aparte vampyrdrama er et både mavevendende væmmeligt og sorthumoristisk bekendtskab.
Den katolske hospitalspræst Sang-hyun melder sig frivilligt som forsøgsperson og lader sig injicere med en dødbringende virus, der giver ham væskende bylder på hele kroppen. Ved et (u)held får han en blodtransfusion, der forvandler ham til en blodhungrende, liderlig vampyr, og han kaster sig derfor over sin barndomsvens villige kone. De to elskende vampyrer går i kødet på hinanden. og blodet fra deres ofre farver ’Thirst’s teknisk brillante billedside dybrød.
Hvis Park Chan-wooks ultravoldelige hævntrilogi ’Sympathy for Mr. Vengeance’, ’Oldboy’ og ’Sympathy for Lady Vengeance’ udgør den ene ende af målebåndet og forrige års ’Stoker’ med sin køligt afmålte, psykologiske horror udgør den anden ende, lander ’Thirst’ et herligt depraveret sted midt imellem.
Kan ses på Netflix
9. ’The Conjuring’
Det er småt med de gode gys i de danske biografer. Men den overnaturlige gyser ’The Conjuring’ fra 2014 er en af de få undtagelser til den regel.
Baseret på virkelige begivenheder, der fandt sted i en faldefærdig landejendom på Rhode Island i 1971, sætter James Wan (’Saw’, ’Insidious’) i ’The Conjuring’ en krybende uhyggelig såvel som stemningsfuld fortælling om dæmonuddrivelse i scene.
Ægteparret Ed og Lorraine Warren (stærkt spillet af Patrick Wilson og Vera Farmiga) uddriver onde ånder som profession. De får dog hænderne mere end fulde med familien Perrons ubudne gæster. Lily Taylor er med frygten malet i sit ærlige ansigt filmens sympatiske og skrøbelige omdrejningspunkt.
Med stærke karakterer i alle roller, en realistisk, 1970’er-brun æstetik og sikre nik til både ’Eksorcisten’ og ’Poltergeist’ er ’The Conjuring’ et urovækkende dæmonuddrivelsesgys med rod i virkelighedens paranormale begivenheder.
Kan ses på CMore og Plejmo.
10. ’The House of the Devil’
Instruktør Ti West er garant for gedigne slow burn-gys. Han er manden bag film som ’The Innkeepers’ og ’The Sacrament’ samt segmenter i gyserantologierne ’V/H/S’ og ’The ABCs of Death’. Bestemt et godkendt cv.
Wests store gennembrud kom dog i form af det okkulte gys ’The House of The Devil’ fra 2009. Og hvis du synes, titlen lugter lidt af skræmmende film, som du kender dem fra din barndoms videoudlejningsbutik, er du ikke helt forkert på den. Filmen er nemlig en rendyrket tur tilbage til start-1980’ernes horrorunivers komplet med en ung babysitter i et tomt hus – selvfølgelig med en kirkegård til nabo.
Filmen er skudt autentisk på 16mm-film og blæst kornet op til 35mm, så var det ikke, fordi Greta Gerwig indtager en mindeværdig birolle, kunne man sagtens tro, at ’The House of The Devil’ var den ægte vare fra dengang i 1980’erne, hvor Manson-familiens gruopvækkende massakre stadig var frisk i de flestes erindring.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster.