‘Ricki and The Flash’

Trods sin 80’er-eklektiske titel indgød ’Ricki and The Flash’ allerede på papiret visse forventninger.

Jonathan Demme (’Silence of the Lambs’, ’Rachel Is Getting Married’) er sålunde ikke en instruktør, der skyer en omgang ærlig hudfletning af menneskers evne til at gnave sjælear i hinanden dybere, end Hannibal Lecter kunne bide, mens kombinationen Meryl Streep/Kevin Kline ad flere omgange har borget for succes på både film (Oscar-vinderen ’Sophie’s Choice’) og teater.

Holdet rundes af med maner af skarp-pennede Diablo Cody (’Juno’) på manus og Streeps velspillende datter Mamie Gummer, og alligevel er Demmes film om den aldrende rockmama Rickis forsøg på soning med sin fravalgte familie mere en underholdende hyggestund end et besk drama.

Streep (som vist kun mangler at dukke op med blackface for at have været hele raden af mulige og umulige roller rundt) er den ansvarsløse Ricki, som sammen med sit band The Flash stadig momentvis får taget til at løfte sig på den lokale L.A.-bar.

Ricki er et multipiercet, republikansk rodehoved med et horn i siden på Obama-administrationen, USA’s flag tatoveret på ryggen og et dagjob som modvillig kassedame i et hipster-smart økosupermarked. Hun minder faktisk lidt om Charlize Therons ligeledes kronisk umodne karakter i den ditto Diablo Cody-forfattede ’Young Adult’.

Kernefamilien forlod Ricki et sted i 80’erne til fordel for musikken, og kvindens sporadiske behov for intimitet i livets efterår dækkes nu af den kærlighedshungrende bandkollega Greg.

En dag ringes sangerinden imidlertid op af sin eksmand Pete (Kline), som beretter, at deres datter Julie (Gummer) er gået godt og grundigt op i limningen efter at være blevet forladt af sin utro mand. Ricki kunne ikke engang tage sig sammen til at dukke op til datterens bryllup i sin tid, men flyver nu af sted til Indianapolis og Petes grandiose forstadsvilla, hvor Julie – herligt hudløs, arrig og hjerteknust – springer op som en usoigneret trold af en æske, da moderen gør sin akavede entre.

Ej heller er sønnerne Josh og Adam synderligt begejstrede for at gense deres tidligere så indifferente mor, som sågar har svært ved at acceptere Adams homoseksualitet.

Mod alle odds får Rickis særprægede indflydelse dog naturligvis en positiv effekt på den destruktive Julie, men da Petes sympatiske ’nye’ kone også dukker op, udfordres både moderinstinkter og moral.

Så langt, så forudsigeligt, skønt det glimrende cast formår at albue stereotyperne af banen med gnistrende kemi og glimtvis smågenial dialog. Det er derfor lettere overraskende, da Demmes film skifter gear fra sædedrama til musikfilm og nedprioriterer den ellers interessant dysfunktionelle familiedynamik til fordel for intimkoncert med La Streeps inderligt croonende Ricki.

Man havde gerne set dramaet fulgt til dørs, men ’Ricki and The Flash’ vil i sidste ende helst bare underholde med Streeps versioner af klassiske americana-hits så velkendte som filmens voksende feel good-vibe.

---

Kort sagt:
Cody Diablos bittervittige manus og rammende præstationer fra Mamie Gummer (Meryl Streeps virkelige datter) og Kevin Kline danner grobund for et potentielt gribende familiedrama om svigt og soning. Filmen ender imidlertid bare som en fin, men ufarlig hyggekoncert med La Streeps altoverskyggende aldrende rock-mama.