‘Pan’
Nej, nu stopper festen sgu, tænkte jeg opgivende 20 minutter inde i Joe Wrights opskruede sansebombardement af en alternativ Peter Pan-fortælling, da en kæmpeforsamling anført af Hugh Jackmans Black Beard, midt i en kulisse kopieret fra ’Mad Max: Fury Road’, brød ud i fællessang på Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’.
En musikalsk gimmick, der ikke blot er set før (i ’Moulin Rouge!’), men som i ’Pan’ på alle måder maveplasker dumsmart, eftersom filmen aldrig senere integrerer sangelementet i sit musical-pompøse univers. Ikke at det dog forhindrer samtlige skuespillere i ufortrødent at overspille teatralsk, som skulle de råbe selv de bagerste rækker på Broadway op.
Men nuvel, ’Pan’ er en børnefilm. Og mens kvalitetspendulet tikkede utålmodigt mod filmisk fadæse, peb et barndomsekko insisterende, at mit 10-årige jeg uden tvivl havde både gispet i spænding over Peters første flyveforsøg, gyset over onde Black Beard og crushet præpubertært på Kaptajn Klo og Tiger Lilys spirende romance (say what?). Sommetider må logikken gå fløjten i de uhellige løjers navn.
’Pan’ digter historien om drengen (Levi Miller), der aldrig blev voksen, inden han iførte sig grønt tricot og fjerprydet kasket, helt tilbage, til dengang Peter blev efterladt af sin mor, spillet af ditto sangglade Amanda Seyfried, hvis genforening på lærredet med sin ’Les Miserables’-far Jackman kunne have affødt en sprød duet et sted. Oh, well.
Knægten slår herefter sine kække folder på et gudsforladt drengehjem i London under Anden Verdenskrig, indtil den dag, han bortføres af piraten Black Beard i en gal-genial action-sekvens, der involverer piratskib vs. kampfly (!).
Black Beard driver minedrift på Ønskeøen i jagten på foryngende fe-støv, men da Peter får stukket en hakke i hånden nægter ynglingen at makke ret. Præ-Pan opdager sine magiske flyveevner, og Black Beard indser, at drengen er den unge messias, Ønskeøens legender har forudset vil knække piratens vælde.
Med hjælp fra cowboy-charmøren James Klo (Garrett Hedlund i Indiana Jones-humør) flygter Peter til øens farvestrålende indianerstamme, anført af prinsesse Tiger Lily (Rooney Mara). Her lærer han den utrolige sandhed om sin tabte fe-familie, mens Klo flirter sødt med Tiger Lily og vifter sin 3D-forstørrede hånd i hovedet på publikum så ofte, at man får lyst til at tjatte den væk som en irriterende flue (tak, vi har fattet referencen).
Monstrøse krokodiller og besnærende havfruer (Cara Delevingne) krydrer cirkusmenageriet, og et hæsblæsende kapløb for at redde feernes hemmelige rige fra Black Beards tyranni begynder. Kaotisk? Jep.
’Pan’ er milevidt fra at gengive magien i J.M. Barries klassiker, og det er svært ikke at føle, at der i horisonten lurer en langt mere spændende historie, om hvordan bedstevennerne Peter og Klo ultimativt ender som dødsfjender. Den må vi få en anden gang. For nu er der Wrights visuelle konfettimaskine til ungerne.
Kort sagt:
Bevæbnet med farvestrålende fe-støv og bombastiske actionsekvenser skyder Joe Wright (’Atonement’) vildt omkring sig i denne kaotiske forhistorie om Peter før Pan. Hugh Jackman giver den fuld skrue som led pirat, og skønt det svier i øjenæblerne undervejs, vil børnene have en fest.