Som var de James Bond og Ethan Hunt i fælles fodslag, sidder de konstant i et fly på vej på en ny mission, og nu er de landet i København til dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.
The Yes Men er en amerikansk, aktivistisk duo, der dækker over Mike Bonanno og Andy Bichlbaum. Sammen har de narret hundredvis af journalister til at tro, at de repræsenterer store kanoner som oliegiganten Shell og kemikalieselskabet Dow for at få medierne til at tale mere om klimaforandringer. Sidste gang Mike og Andy gæstede København, var det for at skabe røre til klimakonferencen COP15 for seks år siden, hvor de blandt andet stødte sammen med politiet.
Nu er The Yes Men tilbage i byen for at deltage i dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX med deres nyeste film, ‘The Yes Men Are Revolting’. En film, som blandt andet følger de to herrer, mens de blandt andet forbereder en imitation af repræsentanter fra den amerikanske kongres. En aktion, som ender med et sagsanlæg mod The Yes Men.
I har kendt hinanden i over tyve år. Hvordan opstod The Yes Men egentlig?
Mike: »Jeg arbejdede i et firma, der lavede computerspil. I 1999 legede jeg med at kopiere etablerede websites, blandt andet WTO (World Trade Organization, red.). Det gjorde jeg egentlig bare for sjov. Da det rigtige WTO reagerede på fupnummeret, blev jeg enormt overrasket. Det skabte en heftig debat, fordi folk ved et uheld havnede på vores site, og vi modtog invitationer til konferencer og alt muligt«.
Andy: »Så begyndte vi at lege sammen. I dag giver vi journalister undskyldninger for at dække en masse vigtige emner, som får alt for lidt taletid. Det viser sig, at journalisterne faktisk godt kan lide os, selvom vi hele tiden snyder dem. Og ved siden af det laver vi jo film«.
Hvorfor begyndte I at lave film?
Andy: »Det er ikke, fordi vi var fast opsatte på det, men det virkede bare så naturligt. Filmene har en større effekt end mediedækningen, tror vi, fordi vi når ud til flere mennesker. Vi har hundredvis af timers materiale, som vi aldrig har brugt, og noget af det er virkelig sjovt. Så lige nu arbejder vi faktisk på en tv-serie i tyve kortere episoder«.
Hvordan har folk reageret på ‘The Yes Men Are Revolting’?
Mike: »Den her film har folk virkelig elsket. Der har været en masse gode anmeldelser, og publikum har virkelig taget godt imod den. Det er interessant, at folk synes at kunne lide den her mere som film end de andre, men samtidig er folk mere melankolske, efter de har set den. Vores andre film har påvirket publikum på en mere opløftende måde. Det var god propaganda, som fik folk til at ville gøre en forskel. Den fungerer ikke på samme måde denne gang«.
Mike Bonnano (til venstre) og Andy Bichlbaum
Når man ser jeres film, ligner det en kamp mellem det gode og det onde. Er der nogensinde nogen, der vinder?
Mike: »Det er os, der vinder, men det går meget langsomt. Man skal se det i et større billede. Lige nu er New Yorks statsadvokat ved at sagsøge olieselskabet Exxon Mobil for at lyve om risikoen for klimaet i forbindelse med deres arbejde. Det er virkelig vigtigt, og det ville ikke være sket, hvis der ikke var et ton klimaaktivister, som kæmpede for sagen«.
Sidst I var i København, var under klimakonferencen COP15 for seks år siden. Hvad ville I have ud af det?
Mike: »Processerne, når man skal tale om klimaforandringer på globalt plan, er ynkelige. USA og Canada har en stor andel i dag. Vi forventer ikke, at disse processer ændrer sig, så derfor er vi nødt til at forsøge at ændre dem. Vi har varme minder om venner og arbejdet her i København. Og tåregas og percussion-granater, som politiet åbenbart bruger. Det var virkelig underligt, at de skræmte folk med bomber i dronningens navn. Det er lidt ligesom at sende lorten videre: ’Det her handler ikke om vores demokrati, det handler om fucking dronningen’«.
Andy: »Det er spændende at være tilbage hos ActionAid her i København, som vi også arbejdede med i filmen. Det bliver fantastisk at se dem, når de kommer til premieren. De har lavet meget af det hårde arbejde«.
På et tidspunkt i filmen finder I ud af, at I er blevet sagsøgt af den amerikanske regering. Blev I ikke helt vildt bange?
Mike: »Ikke rigtig. Selvfølgelig var vi bekymrede, for det er vi trænet til i USA, hvor man jo kan blive sagsøgt for alt. Men forretningsfolk bliver sagsøgt hele tiden, og flipper de ud over det? Nej, de forholder sig til det. Hvis vi skulle i retten, ville det betyde hårdt arbejde og gennemsøgning af alle vores ting og harddrives. På den anden side ville det også være en platform, fordi man kan tale om, hvad der er galt med dem, der sagsøger dig. Så vi lærte faktisk, at det er ret smart at blive sagsøgt«.
Hvad har I følt som jeres største succes?
Andy: »Det var stort at være på BBC for at repræsentere Dow, for vi fik ekstremt meget omtale på en sag, som ellers ikke har fået meget opmærksomhed. Det var en kæmpe succes. Men betød det, at Dow ændrede sig? Nej, det gjorde det ikke, men vi skabte en debat«.
Stopper I nogensinde med at være The Yes Men?
Mike: »Det har vi overvejet flere gange. Når vi er ved at afslutte en film, er vi løbet tør for penge og tid, og vi arbejder virkelig længe hver dag. Kombinationen af det gør, at vi tænker, at vi aldrig skal gøre det igen«.
Andy: »Der var engang nogen, som fortalte mig, at en filmskabers største talent er hukommelsestab. Man glemmer, hvor forfærdeligt det var. Lige nu kunne jeg for eksempel ikke drømme om at lave en film mere. Men alligevel har jeg lyst til at lave en tyve episoder lang tv-serie«.
‘The Yes Men Are Revolting’ kan opleves på CPH:DOX fredag 13. november i Empire Bio.