’Another Period’ sæson 1
»Lad være med at hade mig, fordi jeg er smuk. Had mig, fordi jeg er en forfærdelig kælling«.
Ordene kommer fra den ene af Bellacourt-søstrene, der i bedste Kardashian-stil forsøger at opnå berømmelse på enhver bekostning. Den største forskel er, at Bellacourt-søstrene gør det i staten Rhode Island i 1902.
’Another Period’, der får premiere på Comedy Centrals danske tv-kanal, har allerede fået en del opmærksomhed i USA, og det har nok næppe gjort skade, at selveste Snoop Dogg har stået for titelsangen. Bag serien står Riki Lindhome og Natasha Leggero, der selv spiller søskendeparret Beatrice (Lindhome) og Lillian (Leggero), hvis vej til den eksklusive Newport 400-klub, der består af de 400 vigtigste hvide mennesker i USA, bliver banet, da deres rivaler, Claudette-søstrene, dør af tuberkulose.
Serien krydser ’Keeping up with the Kardashians’ med ’Downton Abbey’ og udstiller reality-genren i en stærk satire på såvel celebritykultur som sociale klasser. Og hvor nogle parodifilm og -serier falder igennem, fordi parodien har svært ved at stå alene, får man indtryk af, at der er rigeligt kød på ’Another Period’.
Selvom udgangspunktet er et stærkt overdrevet og virkelighedsfjernt portræt af en rigmandsfamilie, er kønsroller, race og sociale klasser nemlig i fokus.
Kvinderne i serien skal eksempelvis udføre en rituel dans for at få et drengebarn, den eneste reelle arving.
»Jeg vil hellere have en ged end en pige. I det mindste kan en ged få en god idé indimellem«, som Lillian siger.
I seriens andet afsnit beslutter søstrene sig for, at deres chancer for at blive indlemmet i den sociale elite vil blive forøget, hvis de lader sig skille, men det er lettere sagt end gjort. Det kan officielt kun lade sig gøre, hvis manden er utro, misbruger konen eller dør. Lillian får den geniale idé, at hun vil simulere et overfald, og banker bevidst hovedet ind i døren og tilkalder derefter politiet.
»Fortæl os, hvilken sort fyr der gjorde det, så vi kan smide ham i spjældet«, lyder reaktionen. Hun svarer, at det altså var hendes mand, der tæskede hende.
»Er du en kælling? Menstruerede du, da det skete? For mig ser det ud til, at du bare gik ind i en dør«.
Den frigjorte kvinde har med andre ord svære kår, men der bliver også leget med omvendte kønsroller, da en overklassekvinde voldtager en af de stakkels mandelige hushjælpere, der efterfølgende får et følelsesmæssigt sammenbrud.
»Hvis ikke du ville voldtages, skulle du måske ikke have en så indbydende hushjælpsuniform på. Det er din egen skyld«, får han at vide.
Også sociale klasser og racerelationer bliver således taget under kærlig behandling i skildringen af overklassefamiliens udnyttelse og objektivisering af tjenestefolkene. En ny hushjælp, spillet af Christina Hendricks fra ’Mad Men’, hedder Celine, men det navn er for pænt til hendes rolle i samfundshierarkiet, så efter lidt debat bliver det besluttet, at det er mere passende med navnet ’stol’. Under en spisepause fortæller en anden hushjælp om sin store drøm om at klatre op af samfundsstigen og en dag få et arbejde på en fabrik.
Overklassen bliver portrætteret som en flok usofistikerede, virkelighedsfjerne egoister, heriblandt Ben Stillers cameo, der som et party trick demonstrerer, hvordan han kan få en indisk dreng til at sidde, stå og tigge om mad.
Det kompetente hold skuespillere leverer den ene mere bizarre replik efter den anden med skarp timing og præcision. Et af højdepunkterne er en fænomenalt absurd kokain-vin scene, der fører til en massiv slåskamp med en blind-døv kvinde, og ’Another Period’ er i det hele taget bedst, når den dyrker det groteske.
Vi er på grænsen af dårlig smag, men er man til det, fremstår ’Another Period’ som en velsmurt, politisk ukorrekt joke-maskine.
Anmeldelsen er baseret på de tre første afsnit.