’Dem vi var’: Intim, barsk og tragisk kærlighedshistorie fra virkeligheden
Oven på en svær hjerneskade, der har gjort en tredjedel af hans hjerneceller til grød, er 39-årige Kristian ikke rigtigt sig selv mere. Han er ikke den samme Kristian, som Mette Line giftede sig med. Ikke den samme far for børnene Celeste og Cyron. Og det er fandens svært at se i øjnene. Både for Kristian og Mette Line.
Processen med at se virkeligheden i øjnene har den debuterende dokumentarinstruktør Sine Skibsholt fulgt i et år – fra den skæbnesvangre dag, hvor Kristian falder om i hjemmet med en blodprop i halsen, til den dag hvor han i princippet kan vende hjem til familien og huset oven på et helt års opslidende genoptræning.
’Dem vi var’ er en følelsesladet og intim skildring af et ægteskab på katastrofekurs. Kan eller skal kærligheden udholde alt, eller er det acceptabelt at give op? Er der en grænse for, hvor meget modgang ’I medgang og modgang’ indbefatter? Det er dilemmaet i ’Dem vi var’.
Fire måneder efter ulykken og oven på en omfattende operation af hjerneskallen begynder Kristian at komme på hjemmebesøg. Han er en gæst i sit eget hjem, et stort hus i Kgs. Lyngby med havetrampolin og igangværende renovationer. Han er mere eller mindre lam i venstre side af kroppen og har svært ved at strukturere og planlægge. Selv det at dække bord med knive og gafler synes uoverkommeligt for ham. Hans øjne søger og søger, og Mette Lines er konstant ved at flyde over i et grumset sammensurium af medfølelse, tab, vrede og fortvivlelse.
Alligevel kæmper de videre på hver deres måde, imens Sine Skibsholts nærgående kamera fanger hver en sprække i det skrøbelige ægteskab.
»Jeg bliver også nødt til at bede ham om at la’ være med at kysse mig på munden og sådan noget… Det er for mærkeligt«, betror Mette Line tøvende en veninde over telefonen. For Kristian er ikke længere den Kristian, hun forelskede sig i, giftede sig med og fik to børn med. Som filmen skrider frem, og Kristian lykkeligvis bliver mere og mere mobil, træder det umulige i parrets ægteskab samtidig stadig tydeligere frem. Og dét gør decideret ondt at se på.
Mette Line savner en Kristian, der ikke længere findes. Kroppen er der skam, men personligheden er en ganske anden. Den succesrige reklamemand med ild i røven og et charmerende, smørret smil er blevet hekset om til en vred og bitter mand, der skal have hjælp til at vaske sig og tage tøj på. Og den før så smilende superkvinde synes at forvandles til en livstræt, gråhåret skygge af sig selv for øjnene af én. Så sorte rande under øjnene tror jeg aldrig, jeg har set før.
Mette Line og Kristians liv før ulykken er let at spejle sig i: Lykkeligt ægteskab, børn og karrierer på skinner. Derfor rammer ’Dem vi var’ hårdt, og spørgsmålet om, hvordan du selv ville handle i samme situation, stikker dybt. Der er med andre ord rigeligt tungt tankegods at tage med sig ud af biografen.
Af og til lader instruktør Sine Skibsholt lyden af diskussionerne mellem de to tone ud. Så ser du ikke længere en uligevægtig samtale imellem en kvinde ved sine fulde fem og en hjerneskadet mand, men blot et ægtepar, der ikke længere kan enes. Kærligheden er måske forsvundet? Måske er de bare vokset fra hinanden?
Hjerneskade eller ej, så gør det altid ondt at blive forladt. Og det er præcis, hvad Kristian og Mette Line oplever på hver deres dødtriste måde.
Kort sagt:
Sine Skibsholts intime dokumentarfilm, ’Dem vi var’, fortæller en barsk og tragisk kærlighedshistorie. Hatten af for filmens medvirkende, der modigt har blotlagt deres liv i kølvandet på en svær hjerneskade og konsekvenserne deraf.