’Our New President’: Film om Trumps russiske trolde er uinteresseret i oplysning
CPH:DOX: ’Our New President’ kredser konstant om monumentale journalistiske fortællinger.
Om Kremls udhuling af den frie presse, om det russiske folks glødende nationalisme og om de virtuelle offensiver, der med stor sandsynlighed påvirkede det amerikanske præsidentvalg i 2016 (senest har de amerikanske myndigheder tiltalt 13 russiske statsborgere for ulovlig indblanding i valget).
Men Maxim Pozdorovkin, manden bag ’Pussy Riot: A Punk Prayer’, er ikke interesseret i at grave efter sandheder, hverken hvad angår den russiske folkesjæl eller Putins påvirkning af det amerikanske valg. ’Our New President’ konstaterer bare, at de russiske medier stod bag en masse absurde fordrejninger, og at mange russere åd det råt.
Det gør den i en collage af falske nyheder, produceret af statsejede russiske medier, herunder RT (Peter Schmeichels nye hjemmebane), såvel som jævne nationalister, der opgylper usandheder på Facebook og Twitter. Ifølge dem har Hillary Clinton skabt ISIS, mens Melania Trump er langt mere interesseret i politik og business end Michelle Obama.
Collagen er næsten dadaistisk i udtrykket og i hvert fald gedigent irriterende. Det konstant truende lydspor er det stof, hovedpiner er gjort af, og ophobningen af Putin-støtter, der bæller billig spiritus og skråler hyldestsange til ære for Trump, mister pondus, i takt med at de stiger i antal.
Pozdorovkin ønsker at udrulle omfanget af de falske nyheder og deres gennemslagskraft i den russiske befolkning. Fint. Men ved at dække den amerikanske valgkamp udelukkende ved brug af russiske propagandaklip bliver dokumentaren mere en skræmmende stiløvelse end en interessant journalistisk undersøgelse.
Resultatet er paradoksalt: ’Our New President’ er en dokumentar, der blæser til angreb mod falske nyheder, men selv er uinteresseret i at oplyse sit publikum.
Det er en skam, for de væsentlige fortællinger rumsterer konstant lige foran snuden på Pozdorovkin. Tag bare dokumentarens bedste scene, hvor Putins fodsoldat, ’journalisten’ Dmitry Kiselyov, fortæller sin redaktion, at moderne journalistik handler om at bedrive propaganda for staten. Det er et hårrejsende eksempel på Putins overgreb på den frie, uafhængige presse, der er en af demokratiets grundpiller, men i ’Our New President’ bliver det ved konstateringen: Pressen er ikke fri.
Portrættet af den russiske folkesjæl er endnu mere uforløst. På grund af sin radikale collageform rummer dokumentaren intet forsøg på at forstå de mennesker, der sluger mediernes løgne og hylder både Trump og de russiske farver på Youtube og Facebook og Twitter. De fremstår bare som propagandamaskines ofre og forlængede arme. Krydsklipningen mellem statens løgne og borgernes blinde tillid antyder en kausalitet, der nok er chokerende, men også for letkøbt til at stå alene.
»Falske virkeligheder skaber falske mennesker«, lyder et citat fra Philip K. Dick i filmens indledning, men dokumentaren tager påstanden for givet i stedet for at undersøge den. Indignationen dræner nuancerne.
Hvis Pozdorovkins pointe er, at det russiske folk åd og forstærkede de falske nyheder, så burde han have tæmmet sin egen vrede og angrebet emnet med større nysgerrighed. Som Matilde Kimer for nylig gjorde i en suveræn Horisont-udsendelse. For det kan godt være, at ’Our New President’ er imponerende rent klippeteknisk, men journalistisk er den doven.
Kort sagt:
Gennem en collage af falske nyheder fortæller ’Our New President’, hvordan russiske trolde støttede Donald Trump under præsidentvalget. Men den siger ikke meget mere end det. Formen skygger for indholdet, indignationen for nuancerne.