Totalt uopdaget thrillerserie er rasende interessant – og beder nærmest om tæsk

Den Amazon Prime-aktuelle ’The Looming Tower’ med Jeff Daniels, Peter Sarsgaard og Michael Stuhlbarg afdækker på voldsomt fascinerende vis, hvordan interne stridigheder mellem FBI og CIA var en hovedårsag til, at terrorangrebet 11. september 2001 kunne finde sted.
Totalt uopdaget thrillerserie er rasende interessant – og beder nærmest om tæsk
Jeff Daniels og Tahar Rahim som FBI-agenter baseret på virkelige personer i 'The Looming Tower'.

Da jeg studerede i USA i 2008, boede jeg i et internationalt hus med en blandet landhandel af unge fra hele verden. Heriblandt en fyr fra Sudan, der en dag fortalte mig, at han syv år forinden skulle rejse fra Nairobi i Kenya til New York. Datoen for afrejse var 11. september 2001, men han kom aldrig afsted. Han valgte nemlig at udskyde sin tur, for rygterne florerede ivrigt om, at man ikke skulle flyve til USA netop den dag.

Jeg har ingen grund til at tro, at min overmåde venlige og intelligente sudanesiske ven skulle være i specielt nær kontakt til ekstremistiske miljøer i Kenya eller Sudan, så først og fremmest viste hans beretning, at rigtigt mange mennesker var klar over, at noget usædvanligt var under opsejling. Selvfølgelig var Al-Qaedas spektakulære terrorangreb omgærdet af hemmelighedskræmmeri, men med så relativt mange mennesker involveret er det uundgåeligt, at rygterne siver, og at alle, der fik nys om det, prøvede selvfølgelig at advare deres nærmeste.

Historien gjorde stort indtryk på mig, for det altafgørende spørgsmål, den rejser, er selvfølgelig: Hvis min helt almindelige sudanesiske ven havde hørt om terrorangrebet, hvad lavede de amerikanske efterretningstjenester så? Hvorfor blev angrebet ikke forhindret?

FBI vs. CIA

Netop de spørgsmål er drivkraften i den nye thrillerserie ’The Looming Tower’, som ingen – så vidt jeg er orienteret – rigtigt har opdaget herhjemme endnu. Den er produceret af Hulu, som fik deres fiktionsgennembrud med ’The Handmaid’s Tale’ sidste år, og kan ses på det i Danmark endnu temmelig oversete Amazon Prime.

Serien, der har kapaciteter som Jeff Daniels, Peter Sarsgaard, Michael Stuhlbarg, Tahar Rahim (’Profeten’), Bill Camp (’The Night Of’) og Alec Baldwin på rollelisten, er baseret på Lawrence Wrights Pulitzer-vindende og grundigt journalistiske bog af samme navn, som afdækker formationen af al-Qaeda, jagten på Osama Bin Laden og de begivenheder på såvel terroristerne som de amerikanske efterretningstjenesters side, der førte til den væsentligste historiske begivenhed i det nye årtusind, angrebet på World Trade Center og Pentagon for snart 17 år siden.

Peter Sarsgaard som CIA’s førende Bin Laden-jæger. (Foto: JoJo Whilden/Hulu)

Mens bogen optrevler Bin Laden og andre al-Qaeda-nøglepersoners barndom og baggrund, tager serien dramatisk afsæt i al-Qaedas første markante angreb på USA, de koordinerede bombninger på amerikanske ambassader i Nairobi og Tanzanias hovedstad Dar es Salaam i 1998, som gav en forsmag på organisationens gennemslagskraft, og som USA hævnede med bombninger, der ramte uskyldige og formentlig blot øgede Bin Ladens rekrutteringsgrundlag.

Serien har også løftet sin hovedkonflikt fra bogen, og den er rasende interessant: Det interne fjendskab og den selviske konkurrence mellem CIA og FBI i jagten på UBL, som Usama Bin Laden blot bliver benævnt.

Stuhlbargs lavmælte magt

Peter Sarsgaard spiller Martin Schmidt, chefen for CIA’s såkaldte Alec Station, der stod i spidsen for at finde Bin Laden, en besat og velkomment paranoid patriot, der agiterer for aggressive bombninger af Afghanistan, hver gang han får blot det mindste nys om, at UBL kan være i nærheden. Så skidt med hvor mange civile borgere der ryger med i købet.

Schmidt ser sin enhed som et personligt prestigeprojekt og har ingen intentioner om at dele flere efterretninger end højst nødvendigt med indenrigskollegaerne hos FBI, selvom alle regler foreskriver fuld transparens. Hans direkte modstander hos FBI er chefen for terrorbekæmpelse i New York John O’Neill (Jeff Daniels), der har luret, at man ikke bekæmper al-Qaeda ved at bombe uskyldige i flæng og da slet ikke ved at gøre Bin Laden til martyr.

Michael Stuhlbarg som præsident Clintons terrorbekæmpelseschef Richard Clarke. (Foto: JoJo Whilden/Hulu)

Stridighederne mellem de to centrale efterretningsenheder, der i nationens interesse burde gør alt for at samarbejde, men har bygget en stoisk mistro op over for hinanden i årevis, er voldsomt fascinerende. Tænk, at noget så banalt som karrierefremmelse, småligt nag og egoisme kan have været med til at bane vejen for det værste angreb på Vesten i nyere tid? I den 9/11-kommission fra 2004, der også danner ramme om seriens fortælling, konkluderede statsanklageren, at den største strukturelle årsag til, at angrebet kunne finde sted, var væggene mellem de forskellige efterforskere og efterretningsenheder.

Midt mellem Schmidt (en fiktiv figur baseret på Alec Station-chef Michael Scheuer) og O’Neill står præsident Clintons fremmeste chef for terrorbekæmpelse, Richard Clarke, spillet af Michael Stuhlbarg med fænomenal lavmælt magt over for de to hotheads, der prøver at trække ham i hver deres retning og vinde præsidentens øre.

Bedre til virkelighed end drama

Rundt om efterretningsmagtens indercirkler i Washington og New York følger vi samtidig en FBI-agent, Bob Chesney (Bill Camp), der er til stede i Kenya under angrebet på ambassaden og spiller en nøglerolle i det efterfølgende opklaringsarbejde. Og den talentfulde muslimske FBI-agent Ali Soufan (Tahar Rahim), der var en af de få personer i the bureau, som faktisk talte arabisk og forstod ideologigrundlaget bag Bin Ladens organisation.

Karaktertegningerne sidder ikke altid lige i skabet i serien, der indimellem har et lidt billigt dokudramatisk feel over sig, måske fordi en af hovedmændene er mesterdokumentaristen Alex Gibney (’Scientologys religiøse fængsel’, ’Taxi to the Dark Side’). Folkene bag er tydeligvis bedre til virkelighed end til drama, for når først det bliver personligt med kærlighedsaffærer og psykologisk motivation, er det tykkere end fløde. Billedsiden er bestemt heller ikke noget at råbe hurra for.

Men er man bare det mindste interesseret i forspillet til 9/11 og amerikansk efterretningsarbejde i en terrortidsalder, er ’The Looming Tower’ noget af det mest medrivende tv, man finder lige nu. Og flere af fortællingens hovedpersoner gik så prægnante skæbner i møde, at jeg anbefaler, man først læser op, når man har set serien til ende.

‘The Looming Tower’ er beslægtet med de første sæsoner af ’Homeland’ og Kathryn Bigelows fremragende ’Zero Dark Thirty’ – blot endnu mere forankret i virkelighedens skræmmende begivenheder og derfor også et mere undergravende kritisk blik på CIA, end vi er vant til at se i amerikanske produktioner. Ja, ‘The Looming Tower’ nærmest beder om tæsk fra den magtfulde tjeneste, der måtte genopfinde sig selv efter det pinlige angreb på amerikansk jord.

Tænk, hvis CIA og FBI havde arbejdet bedre sammen og forhindret de fire fly fra at lette fra landjorden? Hvordan havde verden så set ud i dag?

‘The Looming Tower’ kan ses på Amazon Prime.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af