’Forget Me Not’: Dansk adoptionsfilm er dybt personlig og oprørende

CPH:DOX. Hvordan ville du håndtere at skulle give dit nyfødte barn væk? Og kan årsagen til at gøre det være kærlighed?

Det er spørgsmål som disse, den danske instruktør og fotograf Sun Hee Engelstoft undersøger i ’Forget Me Not’, der følger en lille håndfuld unge, ugifte og gravide kvinders ophold på hjemmet Aeshuwon på den sydkoreanske ø Jeju.

Hjemmet er et tilflugtssted for kvinderne, hvis ansigter er digitalt slørede i filmen for at beskytte deres identitet. Her skal de under graviditeten og den første tid efter fødslen træffe valget, om de vil beholde deres barn eller give det væk til adoption. Og den beslutning er i Sydkorea langt mere kompliceret, end vi frigjorte nordboere går og tænker. Graviditet uden for ægteskabet er stadig et omsiggribende tabu, der medfører stor familieskam og misbilligende blikke fra omverdenen.

Filmen er et dybt personligt projekt for koreanskfødte Engelstoft, der selv blev adopteret af en dansk familie som spæd. Og med ’Forget Me Not’ tager hun os helt tæt på tre unge mødre, der befinder sig i et skæbnesvangert og hjerteskærende dilemma.

Det er næsten umuligt ikke at at blive berørt af filmen, der giver et indfølt portræt af, hvordan flere af kvinderne på det nærmeste tvinges af deres forældre til at opgive deres børn. I en af filmens stærkeste scener sidder en af de nybagte mødre blot og kigger ned i gulvet uden at kunne få et ord over sine læber, mens forældrene bedyrer, at barnet skal bortadopteres. En anden får at vide af sin far, at han nok skal finde hende, hvis hun forsøger at stikke af for at beholde sit barn. Alle bryder de grædende sammen, når adoptionsbureauet henter deres børn.

Heldigvis undgår Engelstoft at gøre dilemmaet til en sort-hvid fortælling om gode og onde ved også, i enkelte scener, at give plads til forældrenes bekymringer. Filmen blotlægger i stedet, hvor svært det er at få øje på nogen som helst vindere, så længe stigmaet opretholdes.

Det havde været interessant at komme endnu længere ind i netop forældrenes blik på de normer, der ligger som et tungt tæppe over dem. Det forholdsvis snævre fokus på de vordende mødre giver en vis redundans i længden.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er en frustrerende og oprørende situation, som Engelstoft med simple midler i ‘Forget Me Not’ udfolder på personlig og næstekærlig facon.

Læs også: Alle vores CPH:DOX-anmeldelser samlet på ét sted

Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX 2019

Læs også: De danske perler, du skal se under CPH:DOX 2019