Over fire sæsoner af ’Skam’ spillede hun en væsentlig andel i at få danskerne til at kaste om sig med udtryk som drittkul, kødder du og russebuss. Men siden har vi ikke set meget til 21-årige Lisa Teige, der som Eva havde hovedrollen i første sæson. Indtil nu.
Teige er nemlig aktuel i Katarina Launings norske film ’Battle’, som er baseret på bogen af samme navn. Her spiller hun Amalie, som går til moderne dans, men tvinges til at hive rødderne op, da hendes fars firma går konkurs, og familien må flytte til et mindre privilegeret område i Oslo. Her møder hun danseren Mikael, der introducerer hende til hiphop-dance battle – og til et liv langt fra den overklassetilværelse, hun har været vant til.
Rollen er nærmest som skrevet til Lisa Teige. Hun har danset, siden hun var ni år gammel, og for knap to år siden begyndte hun på Kunsthøgskolen i Oslo. Her startede hun på linjen for moderne dans. Med kun syv andre. Nogle af dem var endda til casting på samme rolle.
»Dans har altid været en stor del af mig. Folk kender mig fra skuespil, men for mig har det altid været dansen først og fremmest. Alle på skolen har været vildt gode til at acceptere, at jeg fik rollen, og de sagde, at de sagtens kunne se, at rollen passede til mig. Der var ingen, der tog det personligt. Og nogle andre endte med at være med i filmen, og det var jo rigtigt fint at have dem med«, siger Lisa Teige, da vi møder hende i Kødbyen i København.
Det er moderne dans og hiphop, der er på tapetet i ’Battle’. Så selvom Teige har danset i 12 år, blev hun alligevel udfordret.
»Med hiphop måtte jeg gå helt tilbage til basic. Jeg har taget nogle timer før, men jeg skulle forstå hiphop på ny. Jeg har haft rigtigt mange timer som forberedelse«.
Hvor lå udfordringen?
»Det var vanskeligt for mig, fordi jeg mest har danset moderne og klassisk ballet. Man slipper vægten i moderne dans, men i hiphop var det vældig anderledes. Jeg blev nødt til at lære at bevæge mig på en anden måde. Jeg blev nødt til at tale samme sprog som hiphop og musikken, så jeg kunne blive i bevægelserne«.
Folks forventninger
’Battle’ er et tværnationalt samarbejde mellem Norge, Danmark, Sverige og Holland. Den danske fotograf Jørgen Johansson står bag kameraet, og nogle af dansescenerne er optaget på Brandts i Odense.
I et interview med Fyens Stiftstidende fra sidste år fortalte produceren Pål Røed, hvordan en film fra Norge var endt øverst oppe på Brandts Klædefabrik i Odense. Han havde snakket med sin danske producerkollega Katja Adomeit om Fyn og forhørte sig, om der fandtes nogle gode locations på øen, som de kunne bruge til dansestudie.
Brandts ledte holdets tanker tilbage til 1980’erne, og optagelserne endte med at blive en lille homage til film som ’Flashdance’ og ’Dirty Dancing’.
På settet i Odense tilbragte Lisa Teige meget tid med Karen-Lise Mynster. Hun spiller en disciplineret danselærer, a la J.K. Simmons i ’Whiplash’, som skal få det bedste frem i Lisa Teiges Amalie. Personligt føler Lisa Teige ikke, at det er den bedste undervisningsmetode.
»Nogle har brug for disciplinen. Andre er mere selvdrevne. Hver lærer og elev må bare finde deres egen måde at undervise på og fordøje de informationer, som man får«, siger hun.
Et fælles træk for ‘Skam’, ’Battle’ og Lisa Teiges eget liv er identitetskrise. Med ‘Skam’ fulgte en massiv mediebevågenhed. Pludselig skulle puberteten forenes med et liv i rampelyset.
Har det været svært for dig at finde dig selv igen efter ’Skam’?
»Uanset hvad har jeg forandret mig, siden jeg var 17 år og startede med ‘Skam’. Men det er vanskeligt at sige, hvem jeg ville være i dag, hvis ikke det havde været for ‘Skam’. Jeg føler, at jeg har været rimelig bevidst om på forhånd, hvordan det kunne ændre mit liv. Derfor har jeg blandt andet også trukket mig lidt tilbage i forhold til medier og sociale medier. Det er at blive kendt og lave skuespil er ikke nødvendigvis drømmen. Det er først og fremmest dansen«.
Du er en af dem fra ‘Skam’, der har trukket sig mest tilbage fra offentligheden. Men kan man overhovedet det?
»Det er, som om folk forventer, at jeg skal være tilgængelig og sige ja til alt. Men jeg prøver at bevare mit privatliv. Alle andre tror, at det at være kendt er at være tilgængelig og medvirke i en masse, men det behøver jeg ikke. Jeg har det fint med ikke at være en offentlig person«.
Kan man fralægge sig den person, som folk regner med, man er?
»De første sekunder bliver dem, man møder, lidt overraskede, når de genkender mig. Men så snakker jeg bare med dem om det og svarer på de spørgsmål, de nu engang skulle have. Så ender jeg i sidste ende med at blive Lisa. Jeg er jo bare mig.
Der er mange, der har sagt til mig: ’Åh, stakkels dig’, fordi alle kan genkende mig. Men de fleste, der kommer op og siger hej, vil mig jo kun noget godt. Jeg har ikke noget imod det. Det er bestemt ikke derfor, at jeg har trukket mig lidt tilbage fra rampelyset. Folk plejer at respektere mit valg, hvis jeg siger fra og ikke har lyst«.
Frygten for at miste sig selv
Hvad har været den største udfordring for dig, efter ’Skam’ sluttede?
»Det har været nervøsiteten for at miste mig selv. Selvom jeg har forandret mig, hvilket kun er naturligt i min alder, så føler jeg, at jeg fortsat er tro mod mig og selv og kæmper for det, jeg synes, er vigtigt. Derfor er det også fint at snakke med dem, der har kendt mig længe, og som jeg stoler på, når de stadig er der for mig. Det er vigtigt og dejligt«.
Føler du, at du kommer til at gå på kompromis med dig selv – altså at du gør ting, fordi du skal, og ikke fordi du har lyst?
»Jamen det er nok det, jeg prøver at tage afstand fra. Jeg vil ikke være en offentlig person, der gør ting, fordi der er forventninger til mig. Jeg har bare ikke behov for at vise mig frem på de sociale medier eller i medierne«.
Det må være svært…
»Jeg synes, at det går vældig fint. Men det er, fordi det fungerer for mig. Jeg skal ofte forsvare mine handlinger og svare på, hvorfor jeg gør det ene eller det andet. Det har jeg ikke nødvendigvis et svar på. Det føles bare rigtigt for mig. Det er ikke ensbetydende med, at det er sådan for andre. Men sådan er det for mig«.
Du har tidligere sagt, at du nogle gange har følt dig helt paranoid, når folk tog telefonen frem i nærheden af dig eller kiggede på dig. Hvordan er det kommet til udtryk?
»Jeg har en pigment-fejl i mit ene øjenbryn. Du kan ikke se det nu, fordi det er farvet. Men førhen var jeg altid overbevist om, at folk kiggede på mig på grund af det øjenbryn. Sådan oplevede jeg det også, da jeg blev et kendt ansigt. Kigger folk nu på mig på grund af det? Hvad hvisker de om? Men det har jeg efterhånden vænnet mig til og tager det med oprejst pande, hvis nu de gør«.
Ses du stadig med det gamle slæng fra serien?
»Det bliver jeg ofte spurgt om. Jeg tror, at det er, fordi folk har sat os sammen i virkeligheden også. Noget af det fantastiske på ‘Skam’ var sammenholdet. Vi har haft så mange fine øjeblikke både foran og bag kameraet. Siden ‘Skam’ er alle gået i hver sin retning og har vildt travlt med en masse forskellige projekter. Så når vi ses, er det ofte en begivenhed, som sætter os sammen. Eksempelvis Gullruten (norsk tv-pris, red.). Men det er svært at få det til at gå op med kæreste, familie og venner«.
Hvad er chancen for, at der kommer en ‘Skam’-fortsættelse?
»Haha, det har jeg ikke tænkt på. Der er jo kommet mange forskellige versioner i udlandet, som er helt utrolige. Alle har gang i forskellige projekter, så det er svært at forestille sig«.
Vil du have mod på at spille Eva igen?
»Jeg vil ikke have noget imod det. Det var kjempefint«.
Læs også: Manden bag aktuelle ‘Til vi falder’: »Ønsket om at komme videre er måske et større tabu end sorgen«