Raphael Bob-Waksberg er manden bag Netflix-genistregen ‘BoJack Horseman’, og nu er han snart på vej med en ny ambitiøs animationsserie, denne gang for Amazon.
‘Undone’ ligger dog både i stil og plot meget langt fra komedien om den depressive Hollywood-hest. ‘Undone’ handler om kvinden Alma, der efter en bilulykke opdager, at hun kan manipulere tiden, hvilket bringer hende på sporet af, at hendes far måske er blevet myrdet.
Rosa Salazar fra ‘Alita: Battle Angel’ og Bob Odenkirk fra ‘Breaking Bad’/’Better Call Saul’ spiller henholdsvis Alma og far, og stilen bringer mindelser om Linklaters ‘Waking Life’ – med et touch af ‘Inception’ og japansk manga.
‘Undone’ har premiere på Amazon Prime 13. september.
Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år