’Share’: Én dårlig aften er nok i HBO Nordic-aktuel ungdomsfilm
Én dårlig aften er nok.
16-årige Mandy vågner op i sin forældres have efter en våd nat til en privatfest, uden at kunne huske hvordan hun kom hjem. Til basketballtræning dagen efter melder tømmermændene sig. Både de almindelige og de langt mere alvorlige. En video dukker nemlig op på Mandys venners telefoner. På videoen ligger en bevidstløs Mandy med bukserne nede på gulvet i et badeværelse. En gruppe drenge står grinende omkring hende og taler om, hvorvidt det er ok at gøre det-der-i-ved-nok på en pige, der er så fuld, at hun ligner, hun er død.
Det er dog først, da Mandys forældre får nys om videoen, at tingene for alvor eskalerer. De overbeviser Mandy om at tale med politiet, og lige pludselig ender videoen midt i tv-nyhederne. Mistænkte drenge fra festen bliver sendt til afhøring, og Mandy skifter skolen ud med hjemmeundervisning for en stund.
Derhjemme på sit værelse sidder Mandy ensom og isoleret med et hoved fuld af tunge bekymringer. For var det overhovedet den rigtige beslutning at tale med politiet? Og hvad skete der egentlig i de manglende øjeblikke, hvor hendes hukommelse var bedøvet af alkohol?
Da Mandy dagen efter festen konfronterer videoens afsender AJ, er denne ikke sen til at undskylde, og han forklarer, at han optog videoen som en joke, fordi de fandt Mandy faldet i søvn på toilettet med bukserne trukket ned over bagdelen. Andet var der ikke i det.
’Share’ ankommer på en nybølge af amerikanske ungdomsskildringer som ’13 Reasons Why’, ’Euphoria’ og ’Eight Grade’, der sætter særligt fokus på de udfordringer den teknologiske udvikling skaber for unge. Med det in mente er det faktisk overraskende, hvor lidt ’Share’ handler om videodeling på de sociale medier. På trods af at politianmeldelsen ender i nyhederne, går videoen aldrig viralt, og selvom Mandys telefon konstant lyser af indkommende beskeder, bliver indholdet af dem aldrig vist, og Mandys reaktion forbliver indifferent. Hun bliver ikke underlagt en hetz eller udelukket af sine venner, og både hendes forældre, skolen og politiet støtter hende.
Bedst opsummerer Mandys mor det, da hun fortæller sin datter, at hun ikke er sikker på, om sagen ville havde været meget anderledes, hvis videoen ikke var blevet optaget. Den eneste forskel er, at med videoen har Mandy bevis for misgerningen.
Snarere ligger filmens egentlige konflikt i skyldsspørgsmålet om, hvorvidt det er moralsk forsvarligt af Mandy at melde videoen til politiet, når hun ikke ved, om hun er blevet voldtaget. Det store spørgsmål er ikke, hvordan Mandy får genoprettet sit rygte og positive selvbillede efter at være blevet hængt skamfuldt ud på nettet, men i stedet hvad der skete til festen. Det er den konstante venten og søgen efter svar, der tærer hårdest på Mandy. Og da hverken hypnose eller politiefterforskningen kan rekonstruere et præcist handlingsforløb, er hun lige ved at give op. Videodeling på de sociale medier spiller faktisk, filmens præmis taget i betragtning, en overraskende lille rolle i det store hele.
Til gengæld fremhæver ’Share’ flere interessante pointer omkring, hvad der kan gøre det svært for især unge kvinder at anmelde voldtægt. Følelsen af skyld, ønsket om at undgå omverdenens indtrængen, tvivlen omkring hvornår en voldtægt er en voldtægt, skyldfølelsen over måske at ødelægge et andet menneskes liv, hvis man har taget fejl i anklagerne, skylden over ikke at havde gjort modstand, og ideen om at man har bragt sig selv i en udsat situation og derfor selv er medskyldig. Desværre kommer filmen aldrig rigtigt i dybden med noget af det.
Mandy spilles med en naturlig rolighed og tænksom indadvendthed af Rhianne Barreto, der udstråler lige dele stædig rebelskhed og ungdommelig sårbarhed.
Kort sagt:
’Share’ lægger en mængde bidende relevante problematikker og moralske spørgsmål for dagen, men formår aldrig rigtigt at følge dem til dørs.
Læs også: De bedste serier på HBO Nordic