’Ingen skal sove’: Dansk debut strander i meningsløs horrorfest
CPH PIX Weekend. Hvad er idealsamfundet? Kan man bygge sit eget minisamfund isoleret fra resten af fællesskabet? Og hvordan sikrer vi bedst vores overlevelse – alene eller sammen med andre?
Det er nogle af de interessante spørgsmål, debutanten Christian Andersen tager op i thrilleren ‘Ingen skal sove’. Desværre går svarene fuldkomment tabt i utroværdige karakterer, et forudsigeligt plot og teknisk kiksede øksemord.
Vi følger kæresteparret Marie og Jonas, der er på flugt fra nogle ubenævnte slemme fyre. På en trøstesløs café møder de en hjælpsom fyr, der inviterer dem med hjem til deres ødeliggende økokollektiv. Marie er først skeptisk for at bede om hjælp udefra og er mistroisk over for de lidt for imødekommende fremmede, der insisterende lokker med fællesskab, hjemmelavet marmelade, mobilfri zone og månefest. Manipulerende Jonas overtaler hende – vist mest af plotårsager – til at blive en ekstra nat.
Og snart lader Marie i noget af en kovending sig fascinere af kollektivets – eller snarere kultens – leder Eliot og hans lommefilosofiske betragtninger om, at lykke ikke handler om penge, men om at have ro og fred i sit hjerte.
Men, men, men… Der viser sig ikke at være meget ro og fred i kollektivet, og hvad der startede som en ganske vist klichéfuld kommentar til hykleriet i de samfundstypiske selvforsynende isolerede økofælleskaber, udvikler sig til den rene horrorfest, der ikke bare er ubehjælpeligt skruet sammen, men også er blottet for nogen større pointe.
Det hjælper ikke, at skuespillet er noget amatøristisk, og at budgettet ikke har rakt til troværdige effekter.
Kort sagt:
Thrilleren ‘Ingen skal sove’ taber en diskussion om fællesskab og idealsamfund på gulvet til fordel for en generisk og utroværdig horrorhistorie.
Læs også: CPH PIX Weekend tilføjer to festivalperler og ‘Midsommar’-director’s cut
Anmeldelse: ’The Lighthouse’ på CPH PIX Weekend
Anmeldelse: ‘Disco’ på CPH PIX Weekend