‘Disco’: ’Skam’-stjerne er hjerteskærende sårbar i kristent ungdomshelvede
CPH PIX Weekend. Velkommen til Friheten. Tag et glas vand eller en kop kaffe og overgiv dig til tonerne af velproduceret Jesus-pop eller et inspirerende foredrag med vores helt egen hyrde, pastor Per. Hvis du føler tvivl, skal han nok vise vejen i troen. Og hvis selvmordstankerne begynder at true, hvisker han dem bort med søde ord om Jesus og velmenende formaninger om dit liv, din handling og din påklædning.
I ‘Disco’ inviterer instruktør Jorunn Myklebust Syversen os ind i en parallelverden og et dogmatisk kristent samfund i nutidens Norge. Her bliver vi mødt med åbne arme, klare pastelfarver og ord så kærlige og blødt irettesættende, at de næsten er til at brække sig over.
Og det er netop, hvad 19-årige Mirjam gør. Når alle øjne er vendt mod scenen og den oplyste pastor Per, glider hun i et yndefuldt onetake (cadeau til kameramand Marius Matzow Guldbrandsen) ud, forbi de glatte overflader og skærme, til toilettet, hvor hun udspyer galde over alle de frustrationer, der i årevis har hobet sig op indeni.
Frustrationer over hykleren og den neurotiske tyran Per (Nicolai Cleve Broch), der frelst prædiker en overbærenhed, han ikke selv kan efterleve. Over den ellers kærlige mor (Kjærsti Odden Skjeldal), som giver efter for Per og nægter at åbne for Mirjams tragiske barndom. Over forventningspresset, der hviler som et tungt åg over den perfekte, smukke og talentfulde, ja næsten lysende unge Mirjam, der skildres med hjerteskærende og mystisk sårbarhed af Josefine Frida Pettersen aka. Noora fra ’Skam’.
Apropos skam. Det kunne også have været en fremragende titel til Jorunn Myklebust Syversens spiddende, smukke marmorperle af en film om et ungt menneske, så indoktrineret af sit skadelige miljø, at hun i stedet for at søge ud forvilder sig længere og længere ind.
I jagten på at rense sig fra de forbudte tanker erstatter Mirjam et sæt kristne dogmer med et andet og bevæger sig helt ud til kanten. Om hun her finder frelse eller det modsatte er svært at afgøre.
Ligesom filmen i sin helhed er den sidste scene åben, foruroligende, smuk og fuld af antydninger.
Kort sagt:
Josefine Frida Pettersen (aka Noora fra ’Skam’) spiller hjerteskærende sårbart i sælsomt norsk coming of age-drama om et dogmatisk kristent parallelsamfund.
Læs også: To år efter #MeToo har Hollywood favnet de vrede kvinder – men den endelige test lurer forude