Mandag i sidste uge satte den hvide politibetjent Derek Chauvin sit knæ ned i nakken på den sorte mand George Floyd i Minneapolis, Minnesota, i otte minutter og 47 sekunder. De sidste tre minutter havde Floyd, som var lagt i håndjern, ikke bevæget sig.
Mordet har affødt massive protester over hele USA, hvor amerikanere er gået på gaden og har vist deres afmagt og deres krav om forandring.
Drabet på Floyd kan virke ubegribeligt, men som historien viser, ligger der en række oplagte – og nedslående – forklaringer bag. Forklaringer, der er relateret til nedgroet racisme og systemisk ulighed. Og som flere nyere film og serier tidligere har beskrevet på urovækkende vis.
Vi anbefaler her en række fortællinger om politibrutalitet og racespændinger, som kan hjælpe os danskere til at forstå, hvad der foregår i USA lige nu – eller bare give os en alment medmenneskelighed mulighed for at prøve at forstå, hvordan det er at opleve uretfærdigheden på egen krop.
’Fruitvale Station’
Når protesterne i kølvandet på mordet på George Floyd koger over, som de gør i disse dage, skyldes det selvfølgelig, at det langt fra er en engangsforeteelse: Amerikansk historie er skræmmende rig på eksempler, hvor sorte mennesker er døde i politiets varetægt. I 2009 blev 22-årige Oscar Grant III for eksempel skudt af en politibetjent nytårsdag på en togstation i Oakland, mens han blev holdt nede på jorden af en anden betjent. Også dengang blev begivenhederne optaget på flere mobiltelefoner, og også dengang medførte hændelsen store protester. Betjenten kom i fængsel i 11 måneder for uoverlagt mord.
I 2013 debuterede den senere ’Black Panther’-instruktør Ryan Googler med en film, der loyalt og med dybfølt humanisme skildrer Oscar Grants liv op i døgnet op til det fatale møde med politiet, så man kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at leve sit komplicerede liv som alle andre for pludselig at møde en ubodelig skæbne, blot fordi man er sort og bliver anset som en trussel. Michael B. Jordan er fremragende i hovedrollen.
Kan ses på Filmstriben, Blockbuster og Amazon Prime.
’The Hate U Give’
Hvordan skal USA’s sorte ungdom kunne mønstre håb og tiltro til, at systemet kan ændre sig – og at de af hvide borgere forventes at spille en vigtig rolle i processen – når så mange fra en tidlig alder overværer uretfærdighederne eskalere i meningsløs vold i barndommens gade?
Det spørgsmål bobler under overfladen i George Tillman Jr.’s drama, som vores anmelder kaldte »en knyttet næve i fjæset på racismen i USA, og med en kraftpræstation af Amandla Stenberg (’The Hunger Games’, ’The Eddy’) i centrum«, der understreger betydningen af 2Pacs »Thug life«; kort for ’The Hate U Give Little Infants Fucks Everybody’.
16-årige Starr bor med sin familie i det sorte kvarter Garden Heights og går på en (primært) hvid privatskole. Hun har valgt at indrette sig efter, hvilket miljø hun befinder sig i, for som hun siger om sin ‘hvide verden’: »Slang makes them look cool, slang makes me hood«. Det er en balanceakt uden sikkerhedsnet, og da Starr ser en barndomsven blive dræbt af en politibetjent, sendes hendes tiltro til retfærdigheden i frit fald. Filmen gør ondt, men er et vigtigt forskrift for at give sorte børn en stemme i problematikken.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster.
’Detroit’
Som sagt: Rystende sager om politibrutalitet løber som en uhyggelig åre gennem amerikansk historie, og når mange amerikanske minoriteter er desillusionerede over mulighederne for forandring, er det selvfølgelig, fordi de har set så mange gange før, hvordan intet reelt ændrer sig, når protesterne først er faldet til ro.
Kathryn Bigelows film angriber de voldsomme uroligheder i Detroit i 1967, hvor ordensmagten slog hårdt ned mod de demonstrerende sorte amerikanere, der protesterede mod undertrykkelse. Fokus er særligt på en hændelse på Algier Motel, hvor tre ubevæbnede sorte mænd blev dræbt af politiet, og Bigelow skildrer forløbet uden at vende blikket bort så meget som et sekund. Tværtimod er det dybt ubehageligt at følge konfrontationen, hvor Will Poulter er uforglemmeligt modbydelig som den ublu racistiske politibetjent Krauss, der over en hel time af filmens spilletid forhører sine fanger, så man mærker deres frygt og smerte.
Det er ikke rart at se på. Men lige nu fremstår filmen som en vigtig fortælling, der illustrerer, hvordan USA stod i en lignende situation for over 50 år siden – og hvordan det føles for uskyldige mennesker at blive sat i et mareridt på grund af afstumpet xenofobi.
Kan ses på Viaplay, Filmstriben og Blockbuster.
’When They See Us’
Ava DuVernays mavepuster af en miniserie opruller de virkelige begivenheder bag The Central Park Jogger Case, der rystede New York i 1989, og hvis efterspil udstillede det skamskudte amerikanske retssystems ekstreme racebias. Da en hvid kvinde bliver brutalt overfaldet og voldtaget i Central Park, er politiet ikke sene til at hive fem unge sorte, åbenlyst uskyldige drenge ind til afhøring, hvor de bliver grillet med vold og psykisk terror for at fremtvinge tilståelser.
Så snart disse er i hus, køres drengene igennem en knusende retssagsmølle, mens Donald Trump himself – samme mand, der nu opfordrer amerikanske senatorer til at »dominere« demonstranter – indrykker helsidesannoncer i nationale aviser, der kalder på en genindførelse af dødsstraffen. Det er en barsk, hjerteskærende og overmåde vigtig seeroplevelse, der efterlader en rasende og rystet i lige mål. Ikke mindst fordi, sorte mænd og kvinder fortsat den dag i dag svigtes og kues af systemet på det skammeligste.
Kan ses på Netflix.
’13th’
Vil man prøve at begribe, hvordan racismen i USA ikke blot handler om enkelte brodne kar i politistyrken, er Ava DuVernays Oscar-nominerede dokumentar et godt sted at starte. Den trækker nemlig linjer fra slavetiden til nutidens fængselssystem for at vise, at racismen er så indbygget i systemet, at tragedier som George Floyd-mordet sker igen og igen.
DuVernay har markeret sig som en af Hollywoods vigtigste stemmer, når det kommer til skildringer af raceulighed og -spændinger (se også ’When They See Us’ på denne liste), og med Martin Luther King-filmen ’Selma’ skildrede hun mulighederne – med blik for begrænsningerne – for forandring i fredelige demonstrationer.
’13th’ slutter med autentiske optagelser af politimord på sorte unge mænd, og inden da har den bundet the war on drugs sammen med Black Livers Matters, boligpolitik, borgerrettighedsbevægelser, præsidentkampagner og altså politibrutalitet. I disse dage giver filmen en gruopvækkende kontekst for George Floyd-sagen.
Kan ses på Netflix.
’Blindspotting’
Den kreative duo Daveed Diggs og Rafael Casal har både skrevet manuskript og spiller hovedrollerne i dette særegne racedrama gennemsyret af slam poetry og satire over hipster-gentrificeringen af USA’s fattige kvarterer. Skønt filmen tonalt er en kende beslægtet med den syrede ’Sorry to Bother You’ (hvis handling også er hensat til Oakland, Californien), har fortællingen om sorte, velovervejede Collin (Diggs) og hvide, voldelige Miles’ (Casal) venskab rødderne solidt forankret i virkelighedstro socialrealisme, der tager en grum drejning, idet Collin ser en ubevæbnet sort mand blive skudt i ryggen af en hvid betjent.
Filmens vilde slutning deler vandene, men vejen dertil er entydigt stærk og venskabsdynamikken fremragende skildret, når omgivelserne konsekvent igen og igen – akkurat som alt for mange betjente og hvide politikere i dag – automatisk fejlcaster og straffer Collin som ballademageren.
Kan ses på Netflix.
’Dear White People’
Hvor første sæson af samfundssatiren ’Dear White People’ genfortalte historien fra serieskaber Justin Simiens film af samme navn – der i 2014 satte spørgsmålstegn ved raceproblematikker i Obama-æraen – åbnede anden sæson post-Trumps indsættelse med at lade hovedpersonen Sam (Logan Browning) konstatere, at »noget er anderledes. Logik, fornuft, samfundsdiskurs – det hele er smidt ud af vinduet«.
Serien er enormt velskrevet og ofte polariserende (Sam er ikke nogen entydigt sympatisk guide til tematikkerne, og dét er velkomment provokerende), og dens akutte hudfletning af USA’s ideologiske kaos set fra sorte studerendes POV på et fiktivt Ivy League-universitet understreger, at forskellene i privilegier absolut også trives i de højere luftlag i samfundet.
Kampe store som små raser hver dag i USA, fra ghettoerne til Harvard – med og uden tåregas.
Kan ses på Netflix, Filmstriben og Blockbuster