Emma Stone synes, at vi fortjener en film om havheksen Ursula: »Hun er en blæksprutte!«

Emma Stone synes, at vi fortjener en film om havheksen Ursula: »Hun er en blæksprutte!«
Emma Stone i 'Cruella'. (Foto: PR)

Emma Stone er lige nu aktuel i Disneys ‘Cruella’, der i live-action-form fortæller historien om, hvordan ‘101 Dalmatinere’s skurinde Cruella gik fra aspirerende modedesigner i 70’ernes London (!) til hundefjende numero uno.

Akkurat som ‘Maleficent’ med Angelina Jolie gjorde det for heksen i ‘Tornerose’, tegner ‘Cruella’ et mere komplekst og, til dels, sympatisk billede af kvinden præ deVil-deroute. Og selv mener Stone, at Disney bør give havheksen Ursula samme filmiske behandling.

Det fortæller hun i et interview med Variety:

»Hun er en blæksprutte, og man kunne vise den verden, hun lever i og hvad der skete med hendes forældre. Man har aldrig rigtig set en ikke-menneskelig Disney-skurk blive portrætteret på den måde«.

Maleficent vil muligvis være uenig, om end vi kun kan bakke op om Stones forslag.

Det bør bemærkes, at en live-action-version af karakteren ganske vist allerede er på vej i skikkelse af Melissa McCarty i Rob Marshalls ‘The Little Mermaid’, men hvorvidt dén film vil udforske Ursulas baggrund er uvist.

Sæt igang, Disney. Og overvej så lige i ombæring, om vi ikke også fortjener en Jafar-oprindelseshistorie … ?

‘Cruella’ kan ses i biografen og på Disney+ mod et Premium-gebyr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af