Sandra Bullock fortæller om traumatisk oplevelse med stalker

Sandra Bullock fortæller om traumatisk oplevelse med stalker
Sandra Bullock. (Foto: Tim P. Whitby/Getty Images)

I programmet ’The Red Table’, som Willow Smith, Jada Pinkett Smith og Jadas mor Adrienne Banfield-Norris står bag, medvirkede Oscar-vindende Sandra Bullock i onsdags. 

Her talte de om ansvaret ved at være mor og alle de erfaringer, som Bullock har gjort sig i det amerikanske adoptionssystem (hun adopterede selv sønnen Louis i 2010). 

Bullock, der normalt ikke deler mange af sine privatoplevelser, fortalte om en særligt grænseoverskridende og ubehagelig oplevelse fra 2014. 

En aften, hvor sønnen blev passet uden for hjemmet, var Bullock alene, da en mand brød ind i hendes hus i Bel Air.

Hun var helt ude af den og gemte sig inde i et rum, der dengang var sønnens soveværelse. Og særligt den detalje er nok til at give Bullock kuldegysninger. 

Hun fortæller, at hvis hende søn tilfældigvis ikke blev passet i et andet hus den aften, ville det have ændret deres skæbne for altid: »Det er krænkende. Jeg var ikke den samme efter den oplevelse. Det var opslidende«, fortæller hun i talkshowet. 

Politiet opdagede senere, at manden, der var brudt ind i hendes hus, var den dengang 39-årige Joshua James Corbett, der havde stalket hende i flere dage. Corbett havde hele otte skydevåben registreret i sit navn. 

Joshua James Corbett blev idømt fem års forvaring i eget hjem, hvor han skulle modtage psykologisk hjælp. I forbindelse med en anden sag i 2018, hvor der dukkede et SWAT-team op hjemme hos ham, endte Corbett dog med at tage sit eget liv.

Det er dét, der gør Bullock særligt ked af det – at manden blev svigtet af et system, der kunne have hjulpet ham tidligere, og specielt inden, at han nåede at begå handlinger, der også gik ud over andre.

Bullock har døjet med angst og PTSD-symptomer i årevis, indtil hun valgte at begynde i behandling, på grund af sønnen: »Jeg vil ikke lade min bagage skade mit smukke barn«, fortæller hun.

Hele onsdagens program af ’The Red Table’ kan ses her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af