’The Black Phone’: Ethan Hawke er modbydelig i ny film fra manden bag verdens uhyggeligste gyser
Når instruktøren af verdens mest uhyggelige gyserfilm – videnskabeligt bevist – melder sig på banen med en ny af slagsen, er det svært ikke at have høje forventninger.
Efter en sviptur til Marvel og ’Doctor Strange’ er Scott Derrickson tilbage i den genre, hvor han har skabt sit navn. Og hvilket comeback, han gør med ’The Black Phone’.
Vi er i 1978 i en lille forstad til den amerikanske storby Denver. Den 13-årige Finney (Mason Thames) bor alene sammen med sin fandenivoldske lillesøster Gwenny (Madeleine McGraw) og deres fordrukne far Terrence (Jeremy Davies), der bruger bæltet som primært opdragelsesmiddel.
Udover det er Finney en helt almindelig dreng, der dog ikke helt kan slå fra sig over for de bøller i skolen, som har udset ham som deres primære offer. Men så er det jo godt, at man er bedste ven med skolens bedste fighter, og sjældent har skolegårdsslagsmål og fysisk mobning været skildret med så stor brutalitet, som Derrickson og hans fast manuskriptmakker C. Robert Cargill gør i ’The Black Phone’.
»Hans tænder sad fast i mine knoer gennem hele første periode«, siger Finneys ven Robin (Miguel Cazarez Mora), da han demonstrativt vasker sine hænder på skolens toilet foran Finneys plageånder.
Beskyttelsen varer dog kort.
En maskeret person i en sort varevogn kendt som The Grapper (Ethan Hawke) kidnapper unge drenge i området, og så bliver de aldrig fundet igen.
Først bliver Robin kidnappet, og inden længe falder også Finney i The Grappers klør.
Og det er her, i den hjemmebyggede fangekælder, at det meste af filmen foregår. Finney leder desperat efter en vej ud af det lydsikre rum, hvor der kun er et gammelt lokum og en klam madras samt et vindue med tremmer foran den forstærkede rude.
Og så er der den sorte telefon. Da den ringer, er det ikke hvem som helst. Det er The Grappers tidligere ofre, der giver råd til Finney om, hvad han skal gøre for ikke at lide samme skæbne som dem. Finney og søsteren har nemlig arvet deres afdøde mors evne til at fornemme ting, der ikke er der. En sjette sans, om man vil.
Efter 10-15 minutter får man en ’It’-vibe, bare bedre. Og det er måske ikke så underligt, da filmen er baseret på en novelle skrevet af Joe Hill, Stephen Kings søn.
’The Black Phone’ oser af stemning. Vi får slut-70’er musikmarkøren Foghats ’Slow Ride’ – som Richard Linklater cementerede som indbegrebet af periodens lyd, da han brugte den i mesterværket ’Dazed & Confused’ – og mange fine små detaljer med tøj, hår og diverse popkulturelle genstande.
Og så er der en ond og ubehagelig stemning. ’The Texas Chain Saw Massacre’ bliver flere gange nævnt i løbet af ’The Black Phone’ og de kreative hoveder har helt klart trukket veksler på netop Tope Hoopers horrormesterværk. Gwennys drømmevisioner skildres i grynet 8 mm, og introsekvensen er nært beslægtet.
Ethan Hawkes pædofile psykopatmorder har også elementer fra den ikoniske motorsavssvingende kannibal Leatherface. Når han sidder og troner på en stol med den vrede maske og venter på, at Finney skal komme op ad trappen, så han kan tæve ham for at være en uartig dreng, får man den ubehagelige følelse af at være i selskab med et rovdyr, der slår ihjel, fordi det kan.
Thames er eminent i hovedrollen som den kidnappede knægt. Han indfanger troværdigt den frygt, som hele tiden er til stede i hans liv, ligegyldigt om plageånden er bøllerne i skolen, hans far eller The Grapper – men også trodsighed, der gør, at han aldrig affinder sig fuldkommen med offerrollen.
Madeleine McGraw er scenestjæler som den sejeste lillesøster længe. Alle bør have en storbandende søster, der ikke er bleg for at smadre din bølle med en sten, hvis det er påkrævet.
Om muligt virker filmen faktisk for kort. Man kunne godt have brugt mere tid til at komme ind under huden på personerne.
Omvendt er det svært at argumentere imod en så skarpskåret gyserthriller, som Scott Derrickson og kompagni har skruet sammen med ’The Black Phone’.
Det er intenst fra start til slut, og det er i den forstand blot positivt, at man gerne vil have mere.
Kort sagt:
’The Black Phone’ er en god og uhyggelig genkomst for ’Sinister’-instruktør Scott Derrickson til horrorgenren. Ethan Hawke er modbydeligt skræmmende som maskeret morder.