’Gigis 100 problemer’: Gigis DR-aktuelle komedieserie om livet i ghettoen er den (u)perfekte optakt til juleaften
Gigis er tilbage med en ny sitcom, som både udvider og beriger deres satiriske tegnefilmunivers med Abdi, Musti og alle de andre 15-årige shababs fra blokken i Blokhavn.
Vi kender allerede karaktererne og jargonen fra gennembruddet i de veloplagte YouTube-videoer og siden spillefilmen ’Blokhavn’, men Gigis DR-aktuelle sitcom er alligevel en anden størrelse i kraft af formatet med 20 afsnit på cirka syv minutter.
Hvert afsnit skildrer en nogenlunde almindelig hverdagssituation, som af den ene eller anden årsag kører fuldstændig af sporet: En dobbeltdate i biografen, en studietur til Alanya eller en skolepraktik nede hos den korrumperede kioskejer, Yasin.
I afsnit otte er vi til hjemkundskab med 8.b. Ali og David er kommet på samme hold, men må til deres store forargelse se deres to crushes, Yasmina og Tine, blive parret med Oliver og Sean, som bedårer pigerne med deres latinokrøller og deres perfekt skårede vaskebrætsmaver.
Ali og David kan ikke lade den elendige gruppesammensætning gå ustraffet hen, så i frikvarteret gemmer de sig i lokalet og skider direkte ned i kødgryden, som hjemkundskabslærer Mogens skal smage på for enden af timen.
Skæbnen vil selvfølgelig, at Mogens knækker en tand og i stedet udpeger Yasmina og Tine til at prøvesmage gryderetten. Så langt når de dog aldrig, for i et desperat forsøg på at afværge katastrofen springer Ali og David ind foran og mæsker gryderetten i sig, indtil den brune sovs vitterligt sprøjter ud af dem igen.
De tager den lige til grænsen, de gode Gigis, men det bliver aldrig decideret grænseoverskridende, fordi afsnittene som udgangspunkt altid slutter med et moralsk twist, hvor drengene enten bliver straffet for deres spidsfindigheder eller belønnet for deres gode opførsel.
Gigis består af Sorena Sanjari, Troels Unneland, Malthe Emil Kibsgaard, Adrian Hosseinpour og Daniel Sanjari. De brød igennem med figurerne på nettet allerede i 2016 og har forfinet universet lige siden.
Man kan spørge sig selv, om ikke Gigis snart burde overveje noget nyt, men personligt kan jeg ikke fortænke dem i at blive i Blokhavn lidt endnu. De har trods alt skabt et stort og rigt univers, som de med sitcom-formatet har masser af frihed til at udforske alle afkroge af – fra shuffhullet i drengenes omklædningsrum til pantautomaten nede i supermarkedet.
Animationerne er generelt vellavede med et væld af små finurlige detaljer, man måske ikke lige bemærker ved første øjekast, som for eksempel det kegleformede VLC-logo på filmafspilleren i biografens operatørrum.
Karaktererne er lige så charmerende, som de var i ’Blokhavn’, og der er kommet et par nye shababs til, som fuldender paletten af karikerede indvandrerstereotyper.
Helt så velskrevne er de danske sidekicks desværre ikke. Flere af dem er så overdrevent karikerede, at de er deciderede ulidelige at være i rum med. Det kan der måske være en politisk pointe med, men for mig knækker filmen, når man i flere afsnit har en smældfed kvinde med kun for at skrige og slå de andre i hovedet med sine meget lange hængepatter.
Mangler man noget at lave på juleaftensdag, og er man ikke alt for fintfølende, kan man nu alligevel godt binge seriens 20 afsnit, mens juleanden – eller juleshawarmaen – steger i ovnen.
Men vent lige til morfar er faldet i søvn.
Kort sagt:
’Gigis 100 problemer’ er en veludført videreudvikling af ’Blokhavn’-universet med et par uheldige svipsere undervejs.