1. ’Rodéo’
Lola Quivoron har skabt et adrenalinpumpende og benzindryppende festivalhit om den unge outsider Julia, der finder et frirum i de hæsblæsende urbane rodeoer, hvor unge motorcrosskørere mødes for at fremvise deres halsbrækkende stunts – orkestreret af en af stuntkoordinatorerne bag blandt andet ’Mission Impossible’ og Bourne-filmene.
Julias møde med det hypermaskuline og hierarkiske fællesskab er dog ikke gnidningsfrit, og Quivoron udforsker spændingerne med præcision – stærkt båret af Julie Ledrus storroste debutpræstation. Det er en film om at leve livet til kanten, selv hvis det grænser til selvudslettelse.
Hvis det ikke er nok til at pirre nysgerrigheden, slår Indiewires inciterende beskrivelse af filmen som et møde mellem ’Titane’, ’Fast and Furious’ og ’Girlhood’ fast, at der er noget helt særligt i vente.
2. ’Return to Seoul’
Davy Chous tredje spillefilm blev mødt med noget nær universel ros, da den havde premiere på Cannes Film Festival sidste år, og nu får vi endelig syn for sagn herhjemme.
’Return to Soul’ følger det 25-årige adoptivbarn Freddie, der vender hjem til sit fødeland for første gang og sætter sig for at forsøge at opspore sin biologiske forældre.
Hvad der følger, er et fascinerende karakterstudie af en splittet person på jagt efter identitet og tilhørsforhold, som vokser sig til en tredelt odysse, der emmer af uforudsigelighed.
3. ’Kind Hearts’
De famlende skridt ind i det alvorstunge voksenliv er sjældent blevet skildret så godt som i Olivia Rochette og Gerard-Jan Claes’ Berlin-vinder ’Kind Hearts’ – en fængslende hybridfilm, der skaber en universel dannelseshistorie ud af de virkelige hovedpersoners formative oplevelser på beundringsværdig afdramatiseret vis.
Filmen følger det unge kærestepar Lucas og Billie, der netop er dimitteret fra gymnasiet. Verden ligger for deres fødder, men med de mange valgmuligheder følger også en nagende tvivl – både på fremtiden og deres forhold, som langsomt falder fra hinanden, i takt med at nye muligheder åbner sig.
Undervejs finder instruktørduoen ind til en sjælden filmisk ærlighed, mens de skaber en ny form for samskabende filmoplevelse i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed.
4. ’Human Flowers of Flesh’
Det kræver sin filmskaber at videredigte en fortsættelse til en af nyere tids mest anerkendte europæiske kunstfilm, men tyske Helena Wittmann – en af de mest spændende europæiske filmskabere lige nu – lever fuldt ud op til opgaven.
Med Claire Denis’ mesterstykke ’Beau Travail’ som pejlemærke sætter Wittmann ud på en mytisk og sensorisk rejse gennem Middelhavet, der er helt sin egen med fortællingen om en kvinde og hendes besætning, som bliver fascineret af Fremmedlegionen og sætter kurs mod deres forhenværende hovedkvarter i Algeriet.
De læser digte, spiller spil og filosoferer over livet i afmålte replikudvekslinger, mens kameraet haptisk går på opdagelse i det konkrete arbejde på båden, livet under havet og det azurblå havs bølger – fra det molekylære mikroperspektiv til spektakulære totalskud af uendelige landskaber.
Det er sanselig filmkunst, der nedsætter én i en trance-lignende tilstand, der til fulde fortjener biografrummets mørke.
5. ‘Absence’
Wu Langs debutfilm havde premiere i Encounters-sektionen på årets Berlinale, der efterhånden er blevet et af de mest spændende steder at gå på opdagelse i tidens mest interessante, nye filmstemmer.
Der er således store forventningerne til dette kinesiske kærlighedsdrama om en mand – spillet af arthouse-darlingen Tsai Ming-liangs altid seværdige muse Lee Kang-sheng – der vender hjem efter at have afsonet 10 år i fængsel. Hans hjem-ø er dog forvandlet til et slumområde, efter et boligkomplot har gjort folk hjemløse.
I den kaotiske setting skal hovedkarakteren forsøge at genvinde sin store kærlighed – en mission, der gradvist tager flere og flere besnærende drejninger.
Festivalen Generation løber af stablen på Den Danske Filmskole fra 21.-25. juni. Udover filmvisninger tæller programmet koncerter og talks. Læs mere her.