‘Smothered’: Sådan ser det ud, når en romcom bliver lidt for virkelig
Hvad hvis vi datede, ikke for at det skulle blive til noget, bare for at have det nice lige nu?
Sammy (Danielle Vitalis) er desillusioneret single. Så da hun møder den lidt akavet-generte, men charmerende Tom (Jon Pointing), udfordrer hun ham til at cutte the bullshit. Hun gider ikke høre hans personlige historie, og hun gider ikke dele sin egen. Ingen datinghistorik, ingen jobtitler. En på forhånd fikset udløbsdato. Tre ugers hurtig, kontant flirt.
For som Sammy siger: Det ender jo alligevel med, at vores veje skal skilles.
‘Smothered’, der kommer til Danmark med god hype fra udlandet, tager afsæt i den banale, men omvæltende erkendelse, som alle unge voksne har efter et par forliste forholdsforsøg og tabte venskaber. Intet varer evigt. Og så det naturligt følgende spørgsmål: Er det så dét værd alligevel?
For Sammy og Tom viser det sig at være en god strategi at tage konsekvensen af dén erkendelse. For efter at have lært hinanden at kende – altså virkelig lært hinanden at kende, udenom uoverensstemmelserne i livs-cv’erne – kan de stadig lide hinanden. Selvom de har slettet hinandens telefonnumre, har de ikke kunnet slette hinandens adresser fra hukommelsen. Og regler er jo til for at blive brudt.
Således står det nyforelskede par nu over for kærlighedens store, uundgåelige fjende: Virkeligheden. Et hverdagsflugts-meet cute skal stå sin prøve. Sammy og Tom finder ud af, at de har to store, primære modstandere: Toms seksårige datter og hans ekskone Gillian (Aisling Bea), som tilfældigvis er Sammys chef.
‘Smothered’ kaster sig, som flere andre film og serier fra det sidste års tid, over 00’er-romcom’ens comeback i 2020’ernes zeitgeist. Altså romantik og komedie, men også autenticitet. Desværre er autenticiteten seriens svaghed.
Den mest grundlæggende konflikt i ‘Smothered’, som vi primært ser fra Sammys perspektiv, er den unge karrierekvindes møde med en ny partners barn fra det tidligere forhold – og dermed ikke kun rollen som eventuel stedmor, men også konfrontationen med de livsvalg, hun har truffet indtil nu.
Sammy bor med to roomies og er, med Toms kollegaers ord, »væsentligt mere cool end Tom«. Hun har ikke en umiddelbar interesse for at stifte familie endnu. Hun er godt på vej fremad i indretningsarkitekturbranchen, men er også stadig på assistentstadiet, i gang med at arbejde sig op.
Titlen ‘Smothered’ ville udover den bogstavelige betydning kunne læses som en sammentrækning af step-mothered. BOOM! You just godt step mothered. Kemi tager ikke hensyn til partnerens livs-cv, som fornuften gør.
Tonemæssigt er serien underspillet britisk charmerende. Alle karakterer er likeable, de både opfører sig og ser almindelige (ægte) ud. Charmen er ikke dreamy som Daniel Cleaver, klodsetheden ikke overdrevent quirky som Bridget Jones.
Men jeg savner virkelig fantasien. På en måde er der intet at sætte en finger på – skuespillet er godt, præmissen er fin, konflikterne troværdige, spejlingen findes. Men spejlingen er så direkte en gengivelse af noget, der kunne være vores egen virkelighed, at den ligesom udligner sig selv.
‘Smothered’ er virkelig ikke en serie, der vil skændes, og af den grund er den svær at kritisere. Den er hverken radikal i den ene eller den retning. Bare lidt kedelig.
Den egner sig ikke til at opfylde det behov, som vi forventer af den romantiske komedie, at den skal opfylde. Den tilbyder ikke nogen virkelighedsflugt, og genrefornyelsen er ikke spændende eller ny nok til, at det kan lokke på nogen meningsfuld måde.
’Smothered’ vil egne sig fint til at blive set over morgenmaden: I bedste fald vil den holde dig med hyggeligt selskab, i værste fald vil den bare ikke genere dig.
Kort sagt:
‘Smothered’ er en pragmatisk, midtersøgende og let zeitgeisty romcom. Der er absolut intet spændende at sige om den.