Det er lidt frem og tilbage, når det kommer til muligheden for en opfølger til sidste års største filmfænomen, Greta Gerwigs ‘Barbie’.
Oprindeligt afviste Gerwig idéen, men i marts udtalte hun, at hun »har lyst til at gøre det«.
Nu har piben igen fået en lidt anden lyd. I et interview med ’60 Minutes’ virkede hun let irriteret over igen-igen-igen at få spørgsmålet, og hun sagde:
»Jeg ved ikke, hvordan mere overhovedet ville så ud. Vi vil gerne lave flere film, der har den effekt, ‘Barbie’ har. Jeg ved ikke, om det behøver være ‘Barbie 2’«.
»Hvorfor kan det ikke være en anden stor, original, dristig ide, hvor vi får en fantastisk filmskaber, et stort budget at lege med og tilliden fra en kæmpe konglomerat bag dem til virkelig at lege? Dét vil jeg gerne«.
Will Ken get his chance in the spotlight?
"Barbie" Director Greta Gerwig recently spilled to "60 Minutes" that she "couldn't stop writing material for Ryan Gosling's Ken," and when asked if there would ever be a Ken movie, she said "I guess we'll see."@willganss has The Tea. pic.twitter.com/QvcK9l5Ug2
— ABC News Live (@ABCNewsLive) August 13, 2024
Helt ærligt lyder det som en fornuftig tilgang, for der er nødt til at være andet end en økonomisk kalkule, hvis Gerwigs uimodståelige ‘Barbie’-film skal have en sequel.
Så er vi klart mere på den idé, der også luftes i interviewet, nemlig en spinoff med fokus på Ryan Goslings Ken. Om det forslag siger Gerwig: »Det må vi se!«.
Lige nu er Gerwig i gang med en stor filmatisering for Netflix af fantasyklassikeren ‘Narnia’ i to dele.