»Jeg ved, hvad du tænker: Hvad sker der for aben?«.
Sådan siger Robbie Williams i første trailer til den nye film ‘Better Man’, skriver Deadline.
Den biografiske film, der skildrer den tidligere Take That-sangers vilde liv fra barn til voksen, har nemlig intet mindre end en computeranimeret abe i hovedrollen som Williams, der selv agerer voiceover-fortæller.
Og hvorfor så en abe? Williams kommer selv med en ledetråd i traileren, da han siger: »Jeg er en af de største popstjerner i verden, men jeg altid set mig selv lidt mindre udviklet«.
‘Better Man’ er instrueret og skrevet af australske Michael Gracey, som har ‘The Greatest Showman’, P!nk-dokumentaren ‘P!nk: All I Know So Far’ og en række musikvideoer på cv’et. Han agerede desuden producer på den succesfulde Elton John-biopic ‘Rocketman’.
Den nye film kommer i biograferne 25. december.