‘Missing you’: Netflix-krimiserie er en tam snack – men du spiser den alligevel
I 2018 indgik den amerikanske bestsellerforfatter Harlan Coben en aftale med Netflix om en række adaptioner af sine krimiromaner. Rygtet siger, at aftalen omfatter 14 serier, men ifølge Coben selv var ambitionen blot at skabe »mange serier sammen».
Og mange er det da også allerede blevet til, blandt andet sidste års ’Fool Me Once’.
Den niende i rækken, ‘Missing You’, centrerer sig om politiefterforskeren Kat Donovan (Rosalind Eleazar), der er mærket af fortiden. For over et årti siden blev hendes far, Clint (Lenny Henry), brutalt myrdet, og samtidig forlod hendes forlovede Josh (Ashley Walters hende uden forklaring og forsvandt sporløst.
Nu, mange år senere, forsøger Kat at navigere i både sin sorg og en karriere hos politiet. Minderne om fortiden væves ind i historien, hvor vi blandt andet ser glimt af Kat og Josh, der synger karaoke til ‘Missing You’ af John Waite. Og en dybere indsigt i Clints komplekse personlighed bliver etableret gennem samtaler med Kats venner og kolleger.
I modsætning til den typiske, hårdkogte krimiheltinde fremstår Kat mere åben og emotionel – en afvigelse fra genrens ofte stereotype fremstilling af de kvindelige hovedroller.
Da Kats veninde, privatdetektiven Stacey (Jessica Plummer), opfordrer hende til at prøve datingappen Melody Cupid, der matcher brugere baseret på deres musiksmag, fører det til et uventet gensyn: Kat matches med sin tidligere forlovede Josh, som hun ikke har set i 11 år.
Samtidig får Kat mistanke om, at hendes fars dømte morder ikke var den rigtige gerningsmand, og et sidste møde med ham afslører forbindelser, der trækker tråde til både hendes aktuelle efterforskning og hendes tidligere forhold.
Selvom præmissen lover højspændt drama, har serien svært ved at finde fodfæste i de første afsnit. Konflikten udlægges klodset, og dialogen er ofte overforklarende som en dårlig tv-reklame. Der bruges unødigt meget tid på at etablere Kats traumer og hendes dysfunktionelle omgangskreds.
Men når historien endelig tager fart i seriens anden halvdel, leverer den de plottwists, som Coben er kendt for. Hemmeligheder afsløres, alliancer skifter, og spændingen stiger. Serien skruer op for tempoet, og selvom plottet stadig mangler dybde, kan man ikke lade være med at blive hængende for at se, hvordan det hele ender.
Rosalind Eleazar gør sit bedste med rollen som Kat, men manuskriptet giver hende ikke meget at arbejde med. De øvrige karakterer er flade og uinteressante og fungerer primært som værktøj til at drive handlingen frem.
‘Missing You’ fremstår mest som samlebånds-tv, der forsøger at maskere sine mangler med et konstant flow af uventede twist. Det er letfordøjelig underholdning, der ikke just udfordrer dig.
Alternativt kan du dykke ned i en af de otte andre Harlan Coben-adaptioner på Netflix. To af dem er på polsk, en på spansk og en på fransk. Hvem ved, måske er manuskriptet bedre oversat i dem?
Kort sagt:
‘Missing You’ er som en tam snack. Du spiser den på grund af den velkendte indpakning, men fortryder hurtigt de tomme kalorier.
Anmeldt på baggrund af hele serien.