Myten om Krølle Bølle vækkes til live i første trailer til ny familiefilm

Myten om Krølle Bølle vækkes til live i første trailer til ny familiefilm
'Krølle Bølle'. (Foto: Nepenthe Film)

Man skal ikke have gået mange skridt langs Gudhjems fiskerleje eller Allinge Havn, før en vis trold er at ane på samtlige iskiosker, nøgleringe, postkort og kaffekrus.

Og hvis du også har undret dig over, hvem den der trold med den gigantiske vaffelis egentlig er, så er der godt nyt: Legenden om bornholmerikonet Krølle Bølle vækkes til live i en stort anlagt familiefilm.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Krølle Bølle kom til verden i en billedbog fra 1946 af Ludvig Mahler, og i anledning af troldens 80-års fødselsdag kan børn og voksne endelig opleve historien om den nysgerrige Krølle, der ikke gider finde sig i troldesamfundets regler om at holde sig fra menneskenes verden.

Han vil op og se, hvad der foregår uden for troldehulens fire trygge vægge, og således blander filmen animation og live-action, når Krølle Bølle springer mellem den animerede underverden og det virkelige liv blandet mennesker i det moderne Danmark.

Rollelisten omfatter en lang række kendte navne, der enten ses foran kameraet eller som stemmer til troldenes persongalleri – heriblandt Rasmus Botoft, Ellen Hillingsøe, Troels Malling, Mille Lehfeldt og nyligt afdøde Kjeld Nørgaard.

Bag kameraet står instruktør Jan Rahbek, som tidligere har instrueret animationsfilmen ’Marco Macaco’ og DR-serien ’Superhelten Sprinter Galore’.

’Krølle Bølle’ får biografpremiere 5. februar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af